★★★★★☆
Betty Nansen Teatret slutter teateråret 2022 af med en medrivende danseforestilling, der er en del af projektet "Betty udvikler", hvor forestillinger udvikles på tværs af kunstarterne med plads til workshopforløb og kollektive tanker i et længere prøveforløb.
Den populære danseforestilling "Bonnie og Clyde" blev i 2020 udviklet ud fra samme principper og flere af de medvirkende dukker heldigvis også op denne gang. Spørgsmålet er også, om I AM GOLD ikke er mere vellykket? Den virker umiddelbart mere helstøbt og når afgjort dybere ned i sin historie, end "Bonnie og Clyde" gjorde.
Også denne forestilling handler om et ungt heteroseksuelt par med udfordringer i privatlivet såvel som i forhold til deres omverden. I "Bonnie og Clyde" fik problemerne ofte et eksplosivt udtryk, mens problemerne i I AM GOLD snarere peger indad.
Det unge par kan nemlig ikke få børn sammen, og det gør tydeligvis ondt, når man elsker hinanden. Talrige undersøgelser og forsøg slider hårdt på deres forhold, og da det viser sig, at det er ham, der har problemer med at gøre hende gravid, ser hun sig om i vennekredsen og blikket falder på purung mand, der lige er blevet far.
Hans forhold til barnets mor synes dog at være i krise, men ligesom den barnløse kvinde elsker sin mand, elsker den nybagte mor også stadig barnets far. Dermed risikerer den barnløse kvinde at såre mindst to uskyldige mennesker, hvis hun får held med at overtale den purunge mand til også at gøre hende gravid.
Signe Fabricius inddrager både William Shakespeares "Othello", Ellen Heibergs "Ta’ Alle Mine Kys" og Tine Høegs "Sult" i storyboard og manuskript, og tegner sig både for koreografi og instruktion, selvom teaterdirektør Elisa Kragerup har fungeret som instruktørkonsulent.
Astrid Elbos udtryksfulde krop afspejler den smerte og stress, som forestillingens kvindelige hovedperson i stigende grad oplever. Hun finder også nogle stærke dramatiske udtryk samtidig med at hun også skal håndtere en del replikker, og vi føler med hende hele vejen.
Sebastian Kloborg er hende en værdig partner, og hans frustrationer over de vedvarende prøvelser gør indtryk. Talentfulde Mads Gronemann, der snart kan opleves i sceneversionen filmmusicalen "Moulin Rouge!", imponerer ogås med sit dynamiske kropssprog. David Dalmo, Veronica Bracaccini, Linn Fletcher og Luc Boris André Kouadio fortjener også at blive nævnt.
Helle Damgårds scenografi rummer plads til individuelle udtryk og kostumerne levner plads til såvel glimmer og glitter som nøgen hud. En spændende lydkulisse omfatter blandt andet følsomme toner fra Jeanett Albeck som del af et alsidigt musikalsk univers.
I AM GOLD må være sin vægt værd i guld, og selvom den fremstår som en ensemble forestilling, er der plads til, at Astrid Elbo får en personlig succes i land. Der er heldigvis også ægte danseliv udenfor Det Kongelige Teater.
(Michael Søby)
