★★★★☆☆
Christian den 4.s datter, Leonora Christina, er en af de kvinde i Danmarkshistorien, der åbenbart vedbliver med at fascinere.
Man kan stadig finde den 60 år gamle optagelse af Bodil Ipsens fortolkning af hendes selvbiografiske tekst Jammers Minde (på TV omdøbt til "Leonora Christinas Jammersminde") i DRs skatkammer Bonanza.
I 2019 skrev Andreas Garfield en musical om LEONORA CHRISTINA, som Peter Langdal iscenesatte på Odeon for Odense Teater med Xenia Lach-Nielsen i spidsen for en stjernespækket rolleliste.
Hvor Garfields musical-udgave i høj grad fokuserede på historien omkring LEONORA CHRISTINA, så fremstår Christian Lollikes skuespil LEONORA CHRISTINA på Aarhus Teaters Scala-scene i højere grad som en solohistorie med LEONORA CHRISTINA som fortæller. Lollike ser hende som sandhedens dronning, og mere fremsynet end sin bror Frederik d. 3., der indførte enevælden.
Nanna Bøttcher gæstespiller på Folketeatret i januar med monologen "Girls & Boys", et utvetydigt karrieremæssigt højdepunkt. Nu er hun nomineret til Teaterpokalen for sine hovedroller som Blanche i "Omstigning til paradis" og som LEONORA CHRISTINA.
Som sidstnævnte både flirter og leger hun med publikum, og vi tvivler hverken på, om hun er begavet eller magtliderlig. Hvor musical-versionen lod det være op til publikum, om hun var skyldig i forræderi mod sin royale, er vi aldrig helt trygge ved Nanna Bøttchers portræt.
Om hendes skæbne så blev helt retfærdig kan derimod diskuteres. Hendes 21-årige indespærring i Blåtårn afspejles ved en lysafgrænsning i David Gehrt særdeles blålige scenografi, men virker ikke helt tilstrækkelig til at formidle den klaustrofobiske grusomhed, hun oplevede.
Kjartan Hansen viser sproglige kompetencer, når han i rollen som LEONORA CHRISTINAs mand, Corfitz Ulfeldt, taler tysk, fransk og italiensk. Kun når han taler dansk savner med mere tyngde i replikkerne. Anne Plauborg får derimod maksimalt ud af rollen som svigerinden Sofie Amalie, en værdig rival i kampen om kongehuset.
Nordmanden Fredrik Longva har ikke haft held til få hele holdet til at fungere som en dramatisk helhed, og Lollikes dramatik når heller ikke helt de dramatiske højder som tidligere. Måske er han blevet klar over, at han snart trængte til nye udfordringer?
Han har i al fald i kølvandet på premieren sagt op som chef på S/H. Det bliver i al fald spændende at se om en ny karriere som filminstruktør åbner sig med hans filmatisering af sin egen "Kagefabrikken", der får biografpremiere først i det nye år.
(Michael Søby)