★★★★☆☆
I Hobro ligger der et dejligt teater med udsigt over Mariagerfjord ved siden af en fin lille buste af bysbarnet Harald Madsen. Han var også kendt som Bivognen, den ene halvdel af den komiske stumfilmsduo Fy og Bi.
Morskaben har også fint repræsenteret indendøre, for Himmerlands Teater har udviklet en hel særlig type komiske forestillinger med udgangspunkt i verdenslitteraturens store værker.
GREVEN AF MONTE CRISTO er tilmed både kendt og elsket i diverse film- og tv-sammenhænge.
Jean Marais, Louis Jourdan, Richard Chamberlain og Gérard Depardieu er blot nogle af de stjerneskuespillere, der har foreviget den hævnsyge greve på film eller tv, men bedst af alle er stadig Robert Donat i Rowland V. Lees GREVEN AF MONTE CRISTO fra 1934.
På Himmerlands Teater spilles han stilsikkert af Martin Geertz, der finder en fin balance mellem alvoren og komikken. Og så kan han tale italiensk, så vi tror på det.
Alexandre Dumas’ historie byder på en overflod af roller, også i farceudgaven på Himmerlands Teater, så selv hovedrolleindehaveren må påtage sig flere opgaver.
Kirstine Hedrup må varetager hovedparten af forestillingens kvinderoller, og hun formår at give dem alle personlig og charme, og er i den grad en komisk gevinst for forestillingen.
Den vidunderlige karakterskuespiller Erik Viinberg viser atter, at han er en sand forvandlingskunstner, der kan skabe figurer fra alle forskellige lag. Han sekunderes fint af den energiske Ronny Sterlø, mens Sune Christoffer Abel har fundet sin helt egen komiske niche og kan på rekordtid skifte mellem mande- og kvinderoller.
Morten Kamuks scenografi bidrager til den helt rigtige klassiker-atmosfære, og såvel kostumer som parykker er helt i top.
Farcesyndikatet fortjener ros for deres evne til at krystalisere 800 siders drama til to timers komik, også selvom vi nok får lidt for mange karaktererer at holde styr på fra start.
Men Susanne Sangills opfindsomme iscenesættelse får de komplekse intriger og forviklinger til at danse henover scenen, så man kan roligt tage turen til Hobro, hvor morskaben også denne gang er garanteret.
(Michael Søby)
