★★★★★☆
Walt Disneys PINOCCHIO fra 1940 var den første af Disneys film, der vandt en Oscar for bedste sang. "When You Wish Upon A Star" blev da også Disneys kendingsmelodi og hvem får ikke våde øjne, når Jesper Fårekylling (med vokal assistance fra såvel Ove Sprogøe som Bjørn Tidmand) synger den i det årlige Disney Juleshow på TV.
Den Oscar-belønnede instruktør Guillermo del Toro leger drilsk med vores forventninger om en Jesper Fårekylling-sang, men hver kan Fårekyllingen skal til at synge i del Toros nye udgave bliver den forhindret.
Men heldigvis lader del Toro lade nåde gå for ret, og overlader mikrofonen til Fårekyllingen under de afsluttende rulletekster, og det er der grund til at glæde sig over, da selveste Ewan McGregor lægger stemme til det musikalske insekt.
Det er dog en anden af filmens sange, der er udvalgt til at være filmens officielle Oscar-kandidat, nemlig den rørende "Ciao Papa", betagende fremført af barnestjernen Gregory Mann. Den dobbelte Oscar-vinder Alexandre Desplat har skrevet melodien, mens Roeban Katz and Guillermo del Toro tegner sig for teksten til "Ciao Papa".
Guillermo del Toros PINOCCHIO er ikke en genindspilning af Disney-udgaven, men derimod en filmatisering af Carlo Collodis mørkere og mere dystre roman fra 1883. Del Toro anvender også en anden form for animation end Disney, nemlig den tidskrævende stop-motion animation, der er kendt fra alverdens dukkefilm.
Vi hører nemlig om den søn, som Gepetto havde, men som døde, hvorefter Gepetto hugggede et drengebarn ud af træ i håb om, at han ville tage drengens plads i hans hjerte.
Men også de italienske fascister anført af Benito Mussolini og den krig, som han var medansvarlige for, har stor betydning i filmen som kontrast til PINOCCHIOS uskyld. Det er et anstrøg af "Den Lille Prins" i denne udgave, som gør at vi hepper på den lille trædreng, selvom han ikke er fejlfri.
David Bradley lægger stemme til Gepetto, men overspiller ligesom Tom Hanks gjorde i Disneys nye version. Den bedste Gepetto i filmsammenhænge forbliver således Roberto Benigni i Matteo Garrones Oscar-nominerede spillefilm PINOCCHIO.
Denne PINOCCHIO fremstår i mindre grad som en familiefilm, men når alt kommer til alt måske i endnu højere grad mesterlig. Hvis man – ikke ulig PINOCCHIO – holder sindet åbent.
