★★☆☆☆☆
Den svenske instruktør Erika Wasserman forsøger med denne film at skabe en form for moderne feministisk komedie, og der vil med garanti være flere kvinder end mænd, der finder den sjov.
Filmens hovedrollepar, svenske Hanna og danske Morten, er møghamrende irriterende og håbløst egoister. Hun kommer næsten en time for sent til deres date, og han vil gerne bestemme, hvad de skal have at spise og så gerne hun forlod sit job for at være hjemmegående. Hun vil gerne have sex, men han er vist mest til havremælk.
Da han går fra hende på grund en ny kæreste, bryder hendes verden for alvor sammen – og hun møder tilfældigt nogle mennesker, der skubber hendes liv i nye retninger. Onani bliver pludselig en central del af hendes hverdag – også på arbejdet – til stor overraskelse for chefen og kollegerne.
Problemet med filmen er, at den også forsøger at være alvorlig, men Erika Wasserman sætter sig pladask mellem to stole. Fordi filmen ender med at blive mere pjanket end sjov, spænder man også ben for den alvor, det kunne have reddet filmen.
Katia Winter er et anstregende bekendtskab i den kvindelige hovedrolle, og synes mere interesseret i sit skød end i sin søn. Danske Jesper Zuschlag formår at være både klam og kedelig i den mandlige hovedrolle, og der blir derfor nogle få birolleskuespillere, der løber med opmærksomhed.
Ditte (Hansen) og Louise (Mieritz) dukker også op i filmen, men Erika Wasserman ved tilsyneladende ikke, hvad hun skal bruge dem til, og det er faktisk lidt flovt. Man ville ønske hun havde været mere optaget af at præstere og mindre interesseret i onani.
