ENDNU EN BOG JEG ALDRIG SKREV
af
Ida Jessen
Forlaget Gyldendal
★★★★☆☆
Den amerikanske forfatter Jonathan Franzen har udtalt, at litteratur lærer os, at vi ikke er alene. Litteraturen er med andre ord kongevejen til bedre at forstå en selv og andre. Det er ikke ualmindeligt, at forfattere gør sig overvejelser over litteratur. Det gælder store forfattere som Vladimir Nabokov, Thomas Mann og Virginia Woolf. I en dansk sammenhæng kunne man pege på Tom Kristensen, Tove Ditlevsen og Søren Ulrik Thomsen.
I sin første essaysamling ENDNU EN BOG JEG ALDRIG SKREV funderer forfatteren Ida Jessen ligeledes over litteraturens væsen og deler sporadisk ud af personlige oplevelser. Mange af oplevelserne står ikke overraskende i litteraturens tegn. Essay kommer som bekendt fra fransk og betyder at forsøge. Jessen er sluppet godt fra sit forsøg ud i essaygenren. Så godt at hun gerne må forsøge igen.
Til dem der ikke kender Ida Jessen, så anses hun som en af landets fremmeste prosaforfattere. I første del af forfatterskabet udgav hun novellesamlinger, hvorimod de senere år har hun overvejende skrevet romaner. Senest den anmelderroste "Kaptajnen og Ann Barbara".
I
ENDNU EN BOG JEG ALDRIG SKREV tager Ida Jessen læseren i hånden og fører denne gennem sit eget liv og ikke mindst introducerer til en række forfatteres liv og levned. Den centrale forfatter i bogen er Steen Steensen Blicher, som utvivlsomt rangerer som Jessens husgud.
I et længere essay beretter hun om Blichers ægteskab med Erneste. Jessen tager livgreb med deres ægteskab, som var fyldt med lidenskaber og vildfarelser. Det andet essay om Blicher reflekterer hun over hans forfattergerning og berører blandt andet nøgleværket ”En landsbydegns dagbog”. At kende til Blichers liv og skrivekunst er derfor en fordel, hvis man påtænker at læse bogen. Dog ikke et krav.
Det kræver ikke kun et nationalt udsyn at læse ENDNU EN BOG JEG ALDRIG SKREV. Ida Jessen skriver desuden om den canadiske forfatter og nobelpristager Alice Munro, hvis værker hun har oversat til dansk. Et andet klogt essay omhandler den amerikanske forfatter Marilynne Robinson, som har skrevet mesterværket ”Gilead”.
Efterfølgeren ”Housekeeping” er Jessen mindre begejstret for, men hun argumenterer på en sober og overbevisende facon. Det samme gælder den israelske forfatter Amos Oz’ mammutværk ”En fortælling om kærlighed og mørke”, som Jessen finder alt for domineret af gnavne gamle mænd.
Samlingens vel nok bedste essay omhandler fænomenet godhed. Her fornemmer man for alvor Jessens selvstændige filosofiske betragtninger. Det samme gælder hendes overvejelser omkring Matthæusevangeliet, som giver hende en smag af rust og ben i munden, når hun læser det. Selvom der er tale om tungtvejende emner, så bliver det aldrig unødigt højpandet. Dertil er Jessen en alt for dygtig og begavet forfatter.
Et andet vægtigt element i essayene er erindringsstoffet herunder Jessens første romanforsøg, da hun var blot 20 år. Dertil beretter hun om et længere ophold på den norske ø Husøy. Den del af essaysamlingen er som søde og velsmagende bolsjer, som man ikke brækker tænderne på eller får galt i halsen.
Det bedste sted at starte, hvis man aldrig har læst noget af Ida Jessen, er hendes første novellesamlinger. ENDNU EN BOG JEG ALDRIG SKREV er mest for fanskaren og litterater. Dette skal stadig opfattes som en anbefaling, men allerhelst med andre af hendes værker i bagagen.
(Gæsteanmelder: Niels Roe)
