– THE MUSICAL
★★★★☆☆
Garry Marshall, der også blev medforfatter til PRETTY WOMAN – THE MUSICAL, var manden, der skabte filmsuccesen "Pretty Woman" helt tilbage i 1990. Julia Roberts havde allerede fået sit amerikanske gennembrud i filmen "Kærester" ("Mystic Pizza") efterfulgt af "Det stærke køn" ("Steel Magnolias"), som indbragte hende en Oscar-nominering for bedste kvindelige birolle. Allerede året efter opnåede hun en Oscar-nominering for bedste kvindelige hovedrolle takket være "Pretty Woman", der gjorde hende til verdensstjerne.
For Richard Gere betød "Pretty Woman" snarere, at en ny generation af kvinder forelskede sig i ham, som det var sket i forbindelse med hans folkelige gennembrud i "Officer og gentleman" i 1982.
Musicaludgaven følger handlingen ganske nøje, hvilket også gør, at man bliver bevidst om, hvor meget "Pretty Woman" har stjålet fra andre film. Julia Roberts blev lanceret som en moderne Audrey Hepburn, og scenen, hvor hun tror, at hun mister hånd, da Gere smækker smykkeæsken i, er planket fra Audrey Hepburn-klassikeren "Prinsesse holder fridag" ("Roman Holiday"), hvor det er Gregory Peck, som spiller hende et pus ved turistattraktionen "Sandhedens mund". Musicalens polo-scenen ligner også til forveksling en variation af hestevæddeløbet i Ascot fra "My Fair Lady".
Danmarks førende scenograf Benjamin La Cour skabte for nyligt flotte kulisser tii Malmø Operas musicalopsætning "Anastasia" og er ligeledes aktuel i Scandic Falkoner med lækker computergrafik til musicalen "Den skaldede frisør". Nu har han skabt endnu en grandiøs scenografi – denne gang til Tivolis Koncertsal. Ikke mindst det storslåede hotel og den farverige Rodeo Drive imponerer.
Soeren Le Schmidts kostumer lever dog ikke op til den virak, som hans flotte kjole til Helle Thorning-Schmidt i forbindelse med Dronning Margrethes 50-års jubilæum.
Nellie Bethel har skabt en ganske forrygende koreografi til Bryan Adams og Jim Vallances iørefaldende men også temmelig anonyme sange og musik. Heinrich Christensens iscenesættelse har tilført musicalen en god energi samt nogle ikke ubetydelige humoristiske strejf. Hans oversættelse forekommer dog kluntet flere steder.
Nina Maria Schjødt Lybæk Hansen får karrierens hidtil største chance som Vivian Ward. Hun har en ganske effektiv men ikke speciel køn popstemme, og trods en djærv tilgang til rollen, mangler hun den charme, som fik en hel verden til at elske Julia Roberts. Lidt taleundervisning havde heller ikke skadet, for vi skal jo gerne tro, at der sker en vis forvandling med den unge pige efter mødet med rigmanden.
Tomas Ambt Kofod har en nydelig sangstemme, men er mere præsentabel end sexet i hovedrollen. Han har ikke mange udtryk at gøre godt med, men det havde Richard Gere nu heller ikke. Kemien mellem Gere og Roberts forekom dog indlysende, men forbliver en påstand i Tivolis Koncertsal.
Heldigvis er der hjælp at hente i birollerne. Troels Lyby har en overraskende elegance som den snarådige hotel bestyrer, og agerer også fortæller med flere. Sara Gadborg er i sit es som Vivians saftige veninde Kit De Luca, og rent vokalt fejer hun alle af gulvet. Nævnes bør også Christian Collenburg, der med vittig gestik og mimik og et ikke ubetydeligt dansetalent viser, hvor meget man kan få ud af en relativ lille rolle, hvis man har talentet.
PRETTY WOMAN – THE MUSICAL er som udgangspunkt ikke noget stor værk i lighed med f.eks. "Dirty Dancing", men den flotte opsætning retfærdiggør heldigvis også i dette tilfælde en dansk produktion.
Der er dog stadig både ældre og nyere musicals med flere kunstneriske kvaliteter, som aldrig har fået en chance herhjemme og som i stadig højere grad presser sig på. Eksempelvis Tony-vindere som "Follies", "The Mystery of Edwin Drood" og "Dear Mr. Evan Hansen". Well, maybe next year…
(Michael Søby)
