MODERNE PÅ PANTO

★★★★☆☆

Yesterday
Meet Cute
Moulin Rouge

Det er først for alvor sommer, når man uden bekymring for vejret kan nyde udendørsteater i det danske sommerland. I den henseende er Tivolis Pantomime Teater ganske enestående, thi her kan man, når man har betalt Tivoli-entré ganske gratis nyde tre forskellige små danseforestillinger på een aften. Denne aften tilbød man Moderne På Panto, hvilket betød, at både musikken og koreografierne var af nyere dato end de klassiske pantomimer, man sædvanligvis oplever på dette enestående lille teater.

Man lagde ud med Beatles-balletten "Yesterday", der er koreograferet af selveste John Neumeier og til lejligheden stilfuldt iscenesat af Pantomime Teatrets kunstneriske chef Peter Bo Bendixen. Desværre havde man valgt nogle af de mest overrendte sange til forestillingen, hvilket gjorde værket unødvendigt banalt.

Robert Thomsen og Amalie Isager udgør et nydeligt par, men Amalie Isager forekom en smule nervøs denne aften, og var ikke helt så præcis, som hendes partner, der ellers støttede hende nydeligt

Så var der en helt andet overskud at finde hos Jennifer Wagstaffe, der endnu en gang forstod at charmere publikum i den prisbelønnede og stadig sprudlende veloplagte "Meet Cute". Den legesyge koreografi er af Robert Thomsen, og som sømændene, der tilsyneladende er mere optaget af hinanden end af kvinden, ses Vincent Vernal og Luis Fernando. Kitt Houen og Stine Rolfsens kostumer sidder lige, som de skal, og Verchurens franske musettemusik klæder i den grad forestillingen.

Robert Thomsen optræder også i aftenens sidste ballet "Moulin Rouge" af den premiereaktuelle Baz Luhrmann ("Elvis"). Per Lundsgaard formår både i sin koreografi og iscenesættelse at få passionen til at leve til en smægtende evergreen af Elton John, og Robert Hansen og Laurie Nielsen er heldigvis i stand at formidle den.

Der er således rigeligt at fryde sig over – også i et relativt moderne repertoire, men må bør heller ikke snyde sig for de små klassiske balletter, som Pantomime Teatret laver bedre end noget andet dansk teater.

(Michael Søby)