★★★★★☆
Man gør klogt i aldrig at gå glip af Teatret Møllens forestillinger, fordi de i årevis har formået at holde et tårnhøjt niveau. Det gælder også deres seneste produktion DEN FØRSTE STEN, som teatret dygtige dramatiker Brian Wind-Hansen har skrevet med udgangspunkt i Carsten Jensens bemærkelsesværdige roman.
Det er ikke første gang, at en bog af Carsten Jensen er blevet dramatiseret, “Vi, de druknede” dannede har foreløbig dannet grundlaget for hele to meget forskellige teateropsætninger.
DEN FØRSTE STEN er i lighed med teatrets sidste store succes "Det ensomme hjerte" et krigsdrama, men denne gang er det krigen i Afghanistan, der er udgangspunkt. En krig, som Danmark valgte at deltage aktivt i, for kun 20 år siden.
Den næsten 4-timer lange forestilling er heldigvis ikke et minut for langt, fordi iscenesætter Rasmus Ask virkelig har formået at omsætte ordene til sanseligt teater, der bevæger sindet og ryster sjælen. Syv dedikerede skuespillerinder formår at bringe et væld af overvejende mandlige karakterer til live for vore øjne:
Emma Silja Sångren gør indtryk i rollen som Schrøder, en kompleks ledertype, der får en affære med delingens eneste pige Hannah (stærkt og trodsigt fremstillet af Anne Blomsgård).
Maja Juhlin har autoritet som Schrøders rival, Ove, og Durita Dahl Andreassen gør blandt andet indtryk som oversætteren Roshaan, der trygler om exil.
Sara Line Møller Olsen får med enkle midler tegnet at portræt af den væmmelige Mr. Timothy, mens Connie Tronbjergs Khaiber fremstår som en intelligent potentiel redningsmand. Endelig er der Iza Mortag Freund, der agerer den langlemmede Andreas (bipersonen), som filmer alt. Men Iza Mortag Freund illuderer også som den lokale kvinde Sara, der hader sit eget barn.
Disse – og en lang række karakterer vækkes til live på Teater V., hvor forestillingen p.t. gæstespiller – med hele to pauser inkluderet i de knap 4 timer. DEN FØRSTE STEN fremstår i sidste ende som et af de senere års mest chokerende krigsdramaer, der fastholde vores opmærksomhed fra start til slut. Og som giver os en del at tænke over i forbindelse med den aktuelle krigssituation.
(Michael Søby)
