I
IMPERIAL
★★★★★☆
Der er mange måder at se Oscar-uddelingen på i Danmark, men næppe nogen mere festlig end Oscar-Galla i Imperial biografen ved Vesterport St. i København. Her diskede man både op med festlig Oscar-kage og et glas bobler inden visningen af en af de store Oscar-film.
Kenneth Branaghs "Belfast" viste sig at være det helt rigtige valg, for den udløste grin såvel som gråd. Efter filmen kvitterede gæsterne i Imperial da også med spontane klapsalver, det første tegn på, at publikum havde fået en ny favorit til prisen for årets bedste film.
87-årige Judi Dench, der yder en uforglemmelig Oscar-nomineret indsats som hjertevarm bedstemor i "Belfast", blev da også alles favorit på den røde løber, da hun afslørede at hun faktisk har danske rødder og tilmed kunne sige en sætning på flot dansk. Judi Dench gæstede Cinemateket i København for få år siden, og fik også ved den lejlighed en række nye fans.
Det blev dog Ariana DeBos spil som Anita i Steven Spielbergs "West Side Story", der løb med Oscar’en for bedste kvindelige birolle. Hendes fremstilling er dog ikke på højde med Rita Morenos ligeledes Oscar-belønnede indsats i den første "West Side Story"-filmatisering fra 1961, og Ariana DeBo var da også fornuftig nok til at hylde den 91-årige banebryder, der ligeledes ved til stede i The Dolby Theatre i Hollywood.
Den døve skuespiller Troy Kutsur vandt prisen for bedste mandlige birolle for "Coda", der overraskede ved også at vinde prisen for bedste film og bedste manuskript efter andet forlæg. "Coda" er en genindspilning af den franske "Familien Bélier", og har man set den, er man næppe enige i Akademiets valg, men det lå ligesom i kortene, at der skulle være en kvindelig instruktør bag årets film ligesom årets instruktør måtte blive en kvinde (Jane Campion for
"The Power of the Dog"). Den tendens, har vi set på en række af årets A-filmfestivaler (f.eks. i Cannes, hvor den rædsomme "Titane" løb af med sejren) og også i Danmark triumferede en film med en kvindelig instruktør ved diverse filmprisuddelinger, fordi man kun havde valgt at nominere årets bedste danske film "Flugt" i andre kategorier end bedste film. Flugt" er ikke desto mindre den eneste danske film, der er blevet nomineret til hele tre Oscars, og selvom den ikke vandt nogen, var der solid opbakning til den i Imperial.
Norge var også med i opløbet om Oscars med hele to nomineringer til "Verdens værste menneske". Men i sidste ende blev det udelukkende den norske skuespillerinde Liv Ullmann, der modtog en Oscar – for hendes uforlignelige skuespillerkarriere. Hun har forgyldt en lang række film af Ingmar Bergman, men måske er det alligevel hendes rolle som Kristina fra Düvemåla i Jan Troells storfilm "Udvandrene" og "Nybyggerne", der er kulminationen på hendes sublime karriere. Ullmann instruerede også den danske film "Sofie" med Karen-Lise Mynster i hovedrollen.
Prisen som bedste internationale film gik til den tre timer lange japanske film DRIVE MY CAR, der får dansk premiere senere på ugen. En film som kræver kendskab til Anton Tjekhovs "Onkel Vanja" og som handler om sorgbearbejdelse, men en ultimativt opløftende film, der snarere havde fortjent en Oscar for bedste manuskript efter andet forlæg. På trods af de to nordiske film i kategorien fremstod Paolo Sorrentinos "The Hand of God" som den allerbedste film i denne kategori, men da samme instruktør havde vundet for den interessante men mindre helstøbte "Den store skønhed" nogle år tidligere, har Akademiets medlemmer muligvis følt, at det var tilstrækkeligt.
Årets Oscar-show markerede en række mere eller mindre kunstige filmjubilæer, som mest var påskud for at hive en række stjerner på scenen. Man havde gerne undværet fejringen af film som "White Men Can’t Jump" og "Pulp Fiction", så der i stedet var tid til at give alle kategorier den tid, de fortjener, men at markere 50-året for den første Godfather-film gav mening, da man så kunne få Francis Ford Coppola,
Al Pacino og Robert de Niro på scenen samme. De Niro var nu først med i den kunstnerisk set endnu bedre to’er, men da den også er blevet genudsendt i år, gav det alligevel en slags mening. Det mest rørende gensyn indtraf dog, da Liza Minnelli indtog scenen i kørestol for at fejre filmen "Cabaret", der havde premiere for 50 år siden og som indbragte hende en uhyre velfortjent Oscar.
En empatisk Lady Gaga valgte heldigvis at deltage i fejringen, selvom Akademiet havde begået den brøler ikke at nominere Gaga for bedste kvindelige hovedrolle i "The House of Gucci" for at få plads til Kristen Stewarts tvivlsomme portræt af Lady Diana i "Spencer".
I sidste ende blev det heldigvis Jessica Chastain, der vandt og det kunne ikke være mere fortjent, for hendes spil i "The Eyes of Tammy Faye" fremstår som det suverænt bedste, hun har ydet i hele sin karriere. "The Eyes of Tammy Faye" vandt tilmed en Oscar for bedste sminke, og det gav ligeledes god mening. Det er derimod en skandale, at denne film ikke bliver vist i danske biografer, for det var næppe sket for en film med en Oscar-belønnet mand i hovedrollen.
Will Smiths nu Oscar-belønnede portræt af de tennisspillende Williams-søstres far i "King Richard" har således haft en chance i de danske biografer. Men desværre satte Will Smith sin egen Oscar-sejr i skyggen, da han stak den smagløse komiker Chris Rock en flad – efter denne forsøgte at joke med Smiths kones hårtab. Publikum i salen gispede kollektivt, men at dømme efter de efterfølgende snakke i foyeren og reaktionerne på hans Oscar-triumf, så syntes der at være generel enighed om, at Will Smiths reaktion var endnu mere uacceptabel end Rocks pinlige forsøg på at være sjov, og at vold aldrig bør accepteres, men bør have konsekvenser.
De tre værter Amy Schumer, Regina Hall og Wanda Sykes savnede den elegance, der gerne måtte følge med et Oscar-show, men i det mindste havde Amy Schumer et par skæge indledende kommentarer. Men hvor ville man ønske, at The Academy of Motion Picture Arts and Sciences kunne nå til enighed med en tv-station om, at Oscar-showet bør have priserne som hovedfokus – alle priserne – om det så betyder at man skal skære i værterne materiale. Det virker grotesk, at de bare kan snakke løs, mens nogle prisvindere får bremset deres taler efter få sekunder.
Det var et plus, at man kunne opleve de Oscar-nominerede sange fremført, og på trods af at man savnede Van Morrison ("Belfast") på scenen, så blev det et scoop, at årets bedste filmsang "We don’t talk about Bruno" blev fremført, selvom den ikke blev nomineret. Disney valgte at indstille en anden sang, og det kostede Lin-Manuel Miranda en ellers velfortjent Oscar efter hele tre sprudlende filmmusicals i år: "In the Heights", "Tick Tick … Boom!" og "Encanto". I stedet blev det den kedsommelige Billie Eilish og hendes bror, der vandt for den triste Bond-sang "Die Another Day".
Efter Oscar-showet vankede der friskbagte croissanter, kaffe og te i foyeren, inden hjemturen i den lyse morgen efter en konstant underholdende Oscar-nat i Imperial Bio.
(Michael Søby)
