★★★☆☆☆
Isolation er et ord, der har fået mere mening under og efter en coronatid samt i en tid med krig.
På teatret Mungo Park i Allerød har den palæstinensiske iscenesætter Bashar Murkus skabt en forestilling om et menneske i isolation. Hvem han er og hvorfor han er isoleret, får vi aldrig at vide. Han har selv skrevet teksten og hævder, at "der er masser af mening, men man skal lede efter den selv."
Det gør vi så, og konkluderer, at selvom der er paralleller til et værk som "Glade dage" af Samuel Beckett, er vi rent litterært langt fra dette niveau rent kunstnerisk, omend en vis friskhed indfinder sig, da vi ikke er forvent med palæstinensisk dramatik herhjemme.
Som iscenesætter formår Bashar Murkus ikke i tilstrækkelig grad at komme sin egen tekst til undsætning, og de mange gentagelser indgår ikke i musikalsk helhed, der kunne retfærdiggøre dem.
Melankolsk Piazzolla-musik bidrager til den lidt vemodige stemning, og den stærkt overvægtige mand på scenen får sig da også en svingom med sin gine, hvilket tilsyneladende kun forstærker hans ensomhed.
Sebastian Aagaard-Williams – iført et gigantisk fat-suit – giver et energisk portræt af den tykke mand, hvis eneste glæde synes at være en klase bananer. Sebastian Aagaard-Williams’ kropslige tilgang til rollen smitter og vi ender med at knuselske hans spil som denne store mand, der kun bruger tissemanden til at tisse med.
HUDLØS er en sympatisk forestilling, der ville fungere bedre på en mindre scener, men den viser os, hvor dygtig og alsidig en skuespiller Sebastian Aagaard-Williams efterhånden er blevet.
(Michael Søby)
