★★★★☆☆
I anledningen af dansk teaters 300-års jubilæum (mon ikke man også spillede teater i Danmark tidligere? er Bornholms Teater, Vendsyssel Teater og Teater Vestvolden i Hvidovre gået sammen om at lave en ung forestilling med udgangspunkt i Ludvig Holbergs "Erasmus Montatus". Det er der kommet en dynamisk og faktisk ganske vellykket forestilling ud af med titlen E-RASMUS.
Hovedpersonen hedder Rasmus, men vil gerne kaldes E-RASMUS, efter at han er blevet prisbelønnet gamer i den helt store stil. I originalen går Erasmus rundt og blærer sig på latin, men i Jens Svane Boutrups vittige modernisering taler E-rasmus naturligvis kun et amerikaniseret computersprog, der er uforståeligt for alle i hans hjemby.
Det kommer til et verbalt opgør med den gammelkloge Per, der også har et godt øje til E-rasmus’ mor, og E-rasmus latterliggør Per, der primært lærer pensionister at locke ind på deres computer med nem-id på det lokale bibliotek.
Efterhånden får E-RASMUS gjort sig selv så upopulær i byen, at alle vender ham rykken, og snart bliver han tvunget til at revurdere sig selv, for er han ikke stadig Rasmus indeni – en ung usikker fyr med behov for sin familie?
Nils P. Munk har iscenesat med fræsende energi, og bliver forestillingen sine steder mere skinger, end godt er, så kan man i al fald nyde de herlige himmelblå kostumer og den nuttede naivistiske scenografi, som Lise Marie Birch er mester for.
E-RASMUS bliver ligesom hos Holberg i stigende grad irriterende undervejs, men talentfulde Mathias Bøgelund formår heldigvis også at gøre ham helt rørende til sidst, hvor vi endelig ser det lille menneske bag den smarte facade. Olivia Franciska Fevel Borgels, Martin Bo Lindsten og Clara Ellegaard udfylder de øvrige roller med opfindsomhed i et hæsblæsende tempo.
E-RASMUS er blevet en både skør og skæg forestilling for de lidt større børn og deres voksne, der forhåbentligt også får skabt en bro sammen henover den sproglige generationskløft, der bestemt også findes i dag.
(Michael Søby)
