★★★★★☆
Russerne kommer. Eller gør de? Man har i al fald svært ved at se karaktererne i Anton Tjekhovs mesterværk ONKEL VANJA som nogen trussel mod verdensfreden. De befinder sig på et gods langt ude på landet og ingen af dem synes i stand til at realisere de drømme, de har.
Alligevel gemmer der sig en magthaver i gruppen – og i modsætning til i dag en intellektuel. Det er magthaveren, der truer trykheden og forhindrer kærligheden. Jo, Vendsyssel Teater gør ret i at spille en russisk dramatiker, for ingen kender den russsike folkesjæl bedre end Anton Tjekhov og skal vi forstå russerne, så kan han hjælpe os.
Marianne Nilsson har skabt sin hidtil smukkeste scenografi på Vendsyssel Teater, hvor de rødtonede birkegrene over den grønne havestue minder os om den kommunistiske svøbe og den blodrus, der fulgte i kølvandet foranlediget af grådige magtmennesker.
Iscenesætter Geir Sveaas, der altid er garant for skuespillerpræstationer på højt niveau, har samlet et velspillende ensemble, hvor alle får plads.
Jakob Højlev Jørgensens sølle ONKEL VANJA er håbløst forelsket i Jelena, professor Serebrjakovs unge kone spillet af Luise Kirsten Skov, der her virker bedre placeret end i "Romeo og Julie", teatrets sidste store succes. Jelena har derimod et godt øje til den unge læge Astrov, som også Vanjas niece Sonja er forelsket i.
Det forstår man sandelig, for Alexander Mayah Larsen spiller ham med både fysisk karisma og idealisme i blikket. Men Astrovs idealisme er i fare for at drukne i alkohol, selvom den lille Sonja (indtagende spillet af Karla Løkke) får ham til at love, at han vil stoppe med at drikke.
Jørgen Bing spiller med lune den selvfede professor og Søren Hauch-Fausbøll er sært rørende som nasseren Telegin. Lisbeth Gajhede får en rørende figur ud af rollen som Sonjas gamle barnepige og Marianne Høgsbro morer i rollen som enfoldig mor og bedstemor, omend rollen godt kan rumme mere end det.
Endelig er der Thomas Hamilton, som forestillingen igennem sørger for levende musik på scene. Forestillingens eneste musikalske fejltrin er det påklistrede Rolling Stones-nummer "You Can’t Always Get What You Want", der ganske vist giver en opløftende afslutning på 1. akt og sammenfatter handlingen i een linje, men som også bliver for overtydelig til, at det gavner.
Men ellers må man nok sige, at Vendsyssel Teater kan være stolte af sin ONKEL VANJA, og da teatret nu er det første man ser, når man kommer ud fra togstationen i Hjørring, bør man ikke betænke sig på at tage på en lille togtur til Nordjylland. Med teaterbilletten i hånden er togturen fra Aalborg tilmed gratis, og det er i al fald helt i russisk ånd.
(Michael Søby)
