MARRY ME

★★★☆☆☆

Denne romantiske komedie er filmisk candy floss produceret af bl.a. Jennifer Lopez, der også spiller filmens store hovedrolle. Plottet er den rene nonsens: En verdensberømt sangerinde skal giftes på TV med den mand, hun synger duet med i hittet "Marry Me".

Men sekunder før, at brylluppet skal sendes live, erfarer hun, at han har været hende utro. Mens kameraerne ruller, vælger hun ikke bare at droppe ham, men gifter sig i stedet med en tilfældig mand blandt publikum.

I en tid, hvor programmer som "Gift ved første blik" og "Bonde søger brud" er en realitet i den bedste sendetid, bør man faktisk ikke udelukke, at noget lignende kan finde sted i virkeligheden.

Jennifer Lopez og Owen Wilson har tilmed en vis kemi sammen, som instruktøren Kat Coiro formår at betoner, mens Sarah Silverman synes at pendle mellem det pudseløjerlige og det trættende – især når hun taler.

Den columbianske sanger, Maluma, lytter man derimod gerne til i rollen som sygende skurk, og rent visuelt kan man godt undre sig over, at Jennifer Lopez dropper ham til fordel for den småtriste Owen Wilson.

Er man fan af film som "Runaway Bride", vil man muligvis finde glæde i et værk som dette, men alle andre må selv løbe risikoen.