HENNING JENSEN
★★★★★☆
På Folketeatrets store scene kan man på udvalgte eftermiddage høre en række af vore største stjerneskuespillere fortælle om deres liv.
Denne søndag eftermiddag kan den altid veloplagte Jan Hertz byde velkommen til Henning Jensen. Jan Hertz udmærker sig ved at være en lydhør, vittig og intelligent interviewer, der forstår at give Henning Jensen plads og samtidig komme med præcise stikord på de rigtige tidspunkter.
Henning Jensen beretter både levende og oprigtigt om sin teaterskoletid og sin ansættelse på Det Kongelige Teater, hvor han ikke altid fik lige god behandling. Vi hører om kolleger som Jørgen Reenberg, John Price og Ghita Nørby, men den største ømhed synes forbeholdt Henning Moritzen og Bodil Kjer, som han lærte meget af bl.a. ved at se "Teenagerlove" 28 gange.
Moritzen hjalp Henning Jensen, der som ung mand mødte op på Moritzens bopæl, fordi han gerne ville være skuespiller, og Bodil Kjer sørgede for smørrebrød på sølvfad, da hun og Jensen mange år senere var på turné sammen.
Jan Hertz får også Henning Jensen til at lukke op for den humoristisk sans, som også er en væsentlig del af talentet. Selvom det naturligvis har været de store dramatiske roller, der har domineret på CV’et i de seneste årtier i uforglemmelige forestillinger som "Personkreds 3", "Amadeus", "Ordet", "En sælgers død" og "Lang Dags Rejse Mod Nat".
Film- og tv-branchen har heldigvis stadig bud efter Henning Jensen, der selv har valgt at forlade teatret – og som heller ikke fortrudt sin beslutning. Derfor blev dette gensyn også ekstra rørende – for publikum havde tydeligvis stadig meget at takke ham for.
Henning Jensen fortalte også det sygdomsforløb, der gav stof til den bog, som udkom for to år siden, og afslørede samtidig, at en ny bog er på vej og forventes at være på gaden til forår. Det er der god grund til at glæde sig til, for også i bogform fremstår Henning Jensen som en fortræffelig fortæller.
Skulle man udsætte noget på arrangementet, må det være, at de kager, der var en del af arrangementet, ikke var på niveau med aftenens gæst. Byens konditorier forsøger ellers netop denne weekend at overgå hinanden med flotte og festlige Mary-kager, og så bliver Folketeatrets gæster spist af med et par formkager, der i mistænkelig grad minder om de bageblandings-produkter, man selv kan købe i diverse lavprissupermarkeder.
Men det kunne gudskelov ikke ødelægge helhedsindtrykket: En dejlig eftermiddag, hvor man følte sig godt underholdt og hverken savnede videoklip, fotos eller musik, fordi ordene og selskabet i sig selv var så berigende.
(Michael Søby)
