★★★★★☆
Sidste år fik vi via filmen "Der findes ingen ondskab" et indblik i forholdene i de iranske fængsler – nogle forhold der i den grad modsagde filmens titel. Nu følger så Det Kongelige Teaters forestilling "Fængselsdigte" med udgangspunkt i Mahvash Sabets hjerteflænsende og alligevel blødende smukke forfatterskab.
I 2008 blev Mahvash Sabet idømt 20 års fængsel for at "undergrave statens sikkerhed". Hun blev efter massivt pres udefra løsladt 10 år senere i 2017. I de 10 år hun sad i kvindefængsel skrev hun digte om forholdene i fængslet inkl. tortur såvel som om frihed og medmenneskelighed. Digtsamlingen "Fængseldigte" udkom i Danmark sidste år.
Projektet er Karen-Lise Mynsters, og hun rammer publikum lige i mellemgulvet, hvilket også er navnet på den mellemstore scene i det royale Skuespilhus, hvor forestillingen spiller. Sjældent har man oplevet en skuespiller i den grad stille sig selv til rådighed for så råt og dog så lyrisk et tekstmateriale.
Karen-Lise Mynster har allieret sig med komponisten og musikeren Henriette Groth, der også bidrog musikalsk til Edith Södergran-forestillingen "Landet som ikke er" på Teatret ved Sorte Hest, hvor Karen-Lise Mynster havde skabt manuskriptet og datteren Rosalinde Mynster fortolkede ordene på scenen.
Mahvash Sabets digte bliver i FÆNGSELSDIGTE også til sange, som Karen-Lise Mynster fremfører med sin magiske røst – smukt sekunderet af Henriette Groth. Kun når Henriette Groth synger solo forstyrrer det oplevelsen af frysende ensomhed, som
Karen-Lise Mynster udstråler i krop og blik.
Omgivet af sand i en ørken uden udsigt formidler Karen-Lise Mynster den store dybe smerte, som kun folk der har mødt den, er i stand til. Så rent, så klart, så nøgent kan skuespilkunst være.
(Michael Søby)
