★★★★☆☆
Det Kongelige Teater har sammen med Aarhus Teater skabt forestillingen LAZARUS af Edna Walsh og David Bowie, som døde godt en måned efter verdenspremieren i England. LAZARUS kan ses som en slags musikalsk testamente inspireret af Walter Tevis’ roman "The Man Who Fell To Earth", der dannede grundlaget for David Bowies filmgennembrud i midten af 70erne.
Musikken nåede i højere grad ud over scenekanten i Det Kongelige Teaters version, og opsætningen synes bedre end værket, hvis (melo-)dramatiske kvaliteter ikke er på højde med sangene. Iscenesætteren Heinrich Christensen har sammen med scenografen og kostumedesigneren Christian Albrechtsen kreeret en række visuelle bolsjer, som vi så kan sutte lidt på, mens vi forsøger at orienterer os i denne bizarre krydsning af moderne rockmusical og futuristisk teaterkoncert.
Man har tilsyneladende forsøgt at få Laus Høybye til at ligne David Bowie, som han fremstår i Nicolas Roegs film, der på dansk kom til at hedde "Manden, der kom ned på jorden", men med ringe held.
Til gengæld føjer Laus Høybye nye facetter til sit i forvejen imponerende sangtalent, og hans fortolkninger synes på een gang at være en hyldest til Bowie og alligevel helt originale bud på Bowies tilsyneladende tidløse sange. Også rent dramatisk får han lejlighed til at vise mere mørke, end han sædvanligvis har haft mulighed for, selvom der er noget kernesundt i Laus Høybyes talent, som aldrig helt forsvinder. Det er dog ikke hans skyld, at rollen som Newton (et navn forbundet med den videnskabsmand, der definerede tyngdekraften) primært fungerer som observatør, så Høybyes muligheder som skuespiller forekommer begrænsede.
Som den kærlighedshungrende Elly har Isa Maria Henningsen med kort varsel fået karrierens største chance, og forstået at gribe den. Hun leverer blandt andet en forrygende udgave af "Changes", der bliver et af forestillingens bedste numre, og Ellys udvikling berører os.
Bjørn Fjæstad har en dejlig rå sangstemme, men han kan altså ikke sige replikker på det niveau, man har ret til at forvente på Det Kongelige Teater. Hverken Kristian Rossen eller Sofie Topp-Duus kan helt leve op til præstationerne på Aarhus Teater i rollerne som henholdsvis Valentine og drømmepigen. Det dekadente i Valentine virker her sært påtaget og sikkerheden havde på premiereaftenen endnu ikke indfundet sig i Sofie Topp-Duus’ ellers lovende indsats.
Efter nogle svære år efter gennembruddet som Lampens ånd i "Aladdin" på Fredericia Teater, virker Pelle Emil Hebsgaard atter i sit es og leverer en sikker indsats i rollen som Ben.
LAZARUS på Skuespilhuset store scene i København er endt som spektakulært musikteater, men noget dybere indtryk gør forestillingen sært nok ikke.
(Michael Søby)
