★★★★☆☆
Scenekunstkompagniet GLiMT gæstespiller p.t. på Amager-teatret ZeBU med deres ganske originale BOHR-forestilling i anledning af det internationale videnskabsår.
BOHR har også tidligere givet stof til interessant teater bl.a. via stykker som "Copenhagen" og "Oslo". Men GLiMT bruger en blanding af dans, nycirkus og fysisk teater til at få et ungt publikum i tale.
Iscenesætter Lars Lindegaard Gregersen sætter barren højt, for Bohrs teorier er som udgangspunkt kompliceret stof. Elise Bjerkelund Reine og Margherita Mischitelli taler begge med accenter, og man må som fysik-idiot konstatere, at man ikke skal miste mange ord, før at den fulde forståelse ryger. Kvindernes kropslige udfoldelser distraherer ofte mere end de illustrerer, men de er til gengæld dygtigt udført og noget mere underholdende end Bohrs teorier. I al fald i teatersammenhæng.
Mo Chara kæmper bravt med at illudere som Bohr i en lidt for lang monolog, men det er altså i de mere fysiske passager, at forestillingen fungerer bedst. Jakob Schnack Krog er den, der med størst held formår at forene de verbale udtryk med bevægelser, og så har han et smittende lune, som gavner forestillingen som helhed.
Så det gør faktisk ikke noget, hvis vi ikke opfanger alt, der foredrages om, for det lykkedes alligevel for holdet – i klassisk snit inkl. tern og veste – at stimulere vores interesse for BOHR og hans bedrifter. Forestillingens relativt unge publikum tager også godt imod forestillingen, så man behøver i sidste ende ikke at være interesseret i videnskab for at få udbytte af forestillingen, der blot varer en lille time.
(Michael Søby)
