-
Forside

logo logo logo

 

 

 

 

NISSEBANDEN

I JULEMANDENS LAND

★★★★★★


Man har ingen problemer med at forestille sig, hvor koldt det kan være i julemandens land, når man sidder i det iskolde telt på Bakken. Man gør derfor klogt I at lune sig med en kop varm kakao inden - de fås ikke bedre end på julemarkedet i Korsbæk - ja, selv en gang varme popcorn i teltet bidrager positivt til den generelle optøning.

På scenen har scenografen Nina Schiøttz omskabt Cirkusrevyens kulisser til relevante scener fra den elskede julekalender, og der springes tjept fra valo-reklamer i Holme-Olstrups Brugsen til de grønlandske snelandskaber. Slædehundene må vi tænke os til, og det er nok også at foretrække i teatersammenhænge, og ballonrejsen har Flemming Jensen løst ganske fikst. Den opmærksomme tilskuer vil også få øje på noget, der minder om en isbjørn.

Flemming Jensen, der oprindeligt spillede Lunte i TV-julekalenderen, har ikke bare iscenesat denne gang, men også skrevet manuskriptet, der både vil tiltale unge og ældre (5 til 112-årige står der på forestillingens hjemmeside, så det skal nok passe.)

De ældste vil elske, når Flemming Jensen henviser til radiospeakerens sindige tempo, når det skal vendes blade i radiomanuskriptet, og de unge nyder, når deres jævnaldrende på synger og danser, ellers bedst af alt, optræder som grønlandske børn. I disse tider, hvor der er så stor fokus på repræsentation, bør det understreges, at man mærker Flemming Jensens sande kærlighed til Grønland og det grønlandske sprog gennem hele forestillingen, og det er altså det vigtigste i denne sammenhæng.

Flemming Jensen er selv avanceret til rolle som Fiffig-Jørgensen, og forestillingens replikker ligger tilsyneladende også bedst i munden på ham.
Fiffig-Jørgensen er velsignet med en pragtfuld hustru i form af Pia Rosenbaum, der lyser af hjertevarme. Hun har også altid har en kop kaffe klar til sønnen "Fornøje-Frederik", som Lars Arvad fremstiller så veloplagt, at han bliver en af forestillingens morsomste figurer.

Den nænsomme rollebesætning finder en fin balance mellem nyt og gammelt, og er slet ikke en uvæsentlig årsag til, at man trods kulden nyder denne udflugt med NISSEBANDEN I JULEMANDENS LAND.

Hans Dals ørehængende musik står også distancen, selv efter så mange år. Så ideen med at genoplive denne TV-julekalender viser sig af være holdbar - måske endda langstidsholdbar?

 

(Michael Søby)


 

I