Mangler du lige at købe de sidste gaver?
Så tjek evt. disse forslag:
BLOMSTERDALEN
af
Niviaq Korneliussen
Forlaget Gyldendal
******
Niviaq Korneliussen blev en overraskende men uhyre velfortjent modtager af Nordisk Råds Litteraturpris for sin i sandhed rystende roman BLOMSTERDALEN.
Ligesom i hendes takketale, der med rette er gået verden rundt via internettet, stiller hun skarpt på selvmord blandt unge grønlændere.
Rsomanen er inddelt i tre dele: ”DE” ”DU” og ”JEG”. Den afspejler kulturforskellene i Grønland og Danmark med den sorteste galgenhumor, og tegner et portræt af en ungdom, der er omgivet af død.
Sproget forekommer ikke desto mindre levende og sanseligt, og er samtidig en uafviselig knytnæve i ansigtet på de myndigheder – både i Danmark og på Grønland – der igennem årtier har svigtet de unge, der skulle være Grønlands fremtid.
BLOMSTERDALEN er en bog så stærk, at den kræver politisk handling – lige nu.
ALLES RET
af
Jens Honoré
Forlaget Book Lab
*****
Jens Honoré har begået en flot og tankevækkende bog om mennesker på gaden og deres forhold til mad. Han er kommet i kontakt med disse mennesker gennem JunkFood, en almennyttig forening, der hver dag leverer mad til en lang række af hjemløse og andre fattige med behov for et godt måltid mad.
Jens Honoré har også interviewet dem, og sammenholdt med billederne får man indtryk af, hvilken betydning et måltid kan have. For en narkoman er det f.eks. vigtigt at huske at spise, når man har droppet stofferne og er på afvænning. For andre kan det være et tiltrængt minde fra barndommen, hvor måltidet var det eneste udtryk for kærlighed fra en mor til sit barn.
ALLES RET får os til at anskue mad på en ny måde, og i en kold tid bliver det er lun påmindelse om, at alle har ret til et måltid mad om dagen
DANMARK PÅ SENGEKANTEN
af
Brian Iskov
Forlaget Book Lab
****
Brian Iskov har skrevet en relativ sober bog om et ikke altid lige sobert emne: De mere eller mindre sexede danske lystspil, der i kølvandet på pornografiens frigivelse blev en eftertragtet vare – også i udlandet.
Brian Iskov beskriver indledningsvis scener fra en række af de danske film, der udfordrede deres samtid med vovede optrin, men glemmer i den forbindelse "Weekend", hvor en ung barnepige (spillet af Lotte Tarp) udsættes for et overgreb efter en våd frokost. z
Men ellers præger Brian Iskovs grundighed dette ganske underholdende værk, som på trods af kapitelinddelingen forekommer noget uoverskuelig rent grafisk. Bogens største kvalitet – udover at registere en særegen filmbølge – ligger i de overvejende nænsomme portrætter af de medvirkende.
De erfarne karakterskuespillere klarede sig på sædvanligvis bedst, men for flere af hovedrolleindehaverne blev sengekantsfilmene og især de mere pornografiske stjernetegnsfilm en hemsko, der spændte ben for andre film tilbud.
DATTEREN
af
Annette Heick
Forlaget Gyldendal
*****
Når Annette Heick i sin ungdom stillede op som så godt som nøgen model med bodypaint over hele kroppen, var det et ungdomsoprør for at bryde med billedet af den pæne pige: Kjeld og Hildas datter. Men det viste sig efterhånden, at der slet ikke var brug for noget brud, DATTEREN kunne godt stå på egne ben. Hun har på sin egen måde formået at sejre i nogle af de mest krævende musicals overhovedet – fra "Wicked" og "My Fair Lady" til "Evita" og "Mamma Mia!".
Bogen følger hendes udvikling gennem de første 50 år, og hendes daværende chef på Se & Hør så ret, da han i sin tid hyrede hende som skribent. Et forsøg på at give Se & Hør-pigerne mere tøj på mislykkedes ganske vist fatalt, men det gik betydeligt bedre, da hun skulle skrive om en tv-stjernes skitur. For
Annette Heick kan ikke så lidt, men virker aldrig pralende. Hun virker meget oprigtig i sin skildring af livets største udfordringer, og lægger stort vægt på ansvar i alle livets forhold. DATTEREN er tydeligvis skrevet en klog kvinde, der slet ikke er færdig med at overraske os endnu.
GASOLIN’
af
Niels Ole Baadsgaard og Jacob Wendt Jensen
Politikens forlag
****
Der er næppe nogen tvivl om, at Jacob Wendt Jensen og Niels Ole Baadsgaard har skrevet den definitive bog om gruppen GASOLIN’. Her får man virkelig et indtryk af hvordan og hvorfor gruppen ændrede sig for til sidst at gå i opløsning.
Billedmaterialet og papirkvaliteten er passende råt, og der bliver heller ikke lagt fingre imellem i diverse interviews. Bogens scoop er en gennemgang af Gasolin’s skiver – nummer for nummer – med kommentarer fra gruppens medlemmer.
Man behøver end ikke være fan af gruppen for at værdsætte dette prægtige værk, der næsten ikke kan undgå at havne under juletræerne i mange danske hjem.
GENERATION SPICE GIRLS
af
Elise Ligaard og Nynne Hein Møller
Forlaget Gyldendal
l
****
Emma, Geri, Melanie B., Melanie C. og Victoria udgjorde tilsammen pigebandet Spice Girl, der i 1990’erne satte sit præg på den internationale musikscene.
Elise Ligaard og Nynne Hein Møller nøjes ikke bare med at portrættere de 5 kvinder, men synes i højere grad ude på at registere gruppens indflydelse her mange år efter. En række danske sangere, journalister og andre relevante personer er i den forbindelse blevet interviewet til bogen, der også rummer en del fotos, der givet vil fryde gruppens fans,
GENERATION SPICE GIRLS bliver også et slående tidsbillede, som nostalgikere vil elske at fordybe sig i.
H. C. ANDERSENS BESØG PÅ DANSKE SLOTTE OG HERREGÅRDE
af
Henning Dehn Nielsen (Tekst)
og
Hans Henrik Tholstrup (Fotos)
Forlaget Frydenlund
*****
Dette pragtværk er ikke blot en stor fornøjelse at læse, men også rent visuelt er den mageløs og kan i den grad genkalde en epoke, som vi næsten havde glemt. Da H.C. Andersen levede, var gæstfriheden en dyd, og ikke kun i Danmark.
Ingen nød vel mere denne gæstfrihed end den verdensberømte forfatter, og når betragter Hans Henrik Tholstrups overdådige fotosamling, bliver man for alvor klar over, hvorfor Andersen yndede at komme netop disse steder.
29 slotte og herrregård tager sig alle prægtige ud, og Henning Dehn Nielsen formår at fremhæve deres individuelle historie og særpræg, så ingen af dem ligner hinanden. Enkelte fotografier dokumenterer H. C. Andersens besøg, og så har bogen også nogle små sublime detaljer i form af papirklip og små malerier, der refererer til hans eventyr.
Man behøver således ikke engang at være fan af forfatteren, for at sætte pris på dette storslåede værk, som helt sikkert vil glæde alle, der får bogen i favnen.
Over 260 sider – og alle er de nydelser, der i den grad giver lyst til at følge i H. C. Andersens fodspor.
HELLERE HALVGAMMEL END HELT DØD
af
Ulf Pilgaard
Forlaget Lindhardt og Ringhof
*****
Ulf Pilgaards exit fra Cirkusrevyen har i den grad sat sit præg på teateråret, og selv vor dronning kunne ikke holde sig tilbage, og dukkede op på hans sidste aften i teltet på Bakken med den sødeste lille hilsen til den store entertainer: Et askebære.
Efterfølgende har man kunne opleve Ulf Pilgaard viser andre sider af sit alsidige talent ved en række talkshows over hele landet med revyspirren Lucas Birch ("Jægerspris Revyen) som sparringspartner.
I sin seneste bog føjer han om muligt flere facetter til sin offentlige personlighed og viser samtidig, at han er en glimrende forfatter.
Undertitlen "en optimistisk fortælling om livet" rummer faktisk essensen af bogen, og lyder det enkelt, så fornemmer man, at det især i de senere år har været sværere altid at mobilisere denne optimisme -i takt med, at livsvidnerne falder bort. Ulf Pilgaard har både mistet barndomsvennen Ole Michelsen, kolleger som Dirch og Claus, samt en bror, en hustru og en søn.
Ulf Pilgaard vil formodentlig blive husket som den høje sjove mand af langt de fleste, men de, der har været så heldige at opleve ham i en alvorlige roller – ikke mindst på scenen, ved at han også mestrede det sublime på den front. "Tømmermænd" og "Vores sensommer" står stadig som højdepunkter, måske fordi det begge rummede komedien og tragedien, og derved viste talentets omfang i særlig grad.
Ulf Pilgaard havde en fortjent en Bodil for sin filmhovedrolle i Henrik Strangerups "Giv gud en chance om søndagen", men det var der andre, der også havde, og så gik det, som det ofte går, ved den slags begivenheder. Det ændrer dog ikke ved at præstationen må regnes for hans mest interessante på film, og Ulf Pilgaaard fik da også en Bodil-statuette senere for en mindre væsentlig film ("Farligt venskab"). Han gjorde også indtryk i "Nattevagten", men indsatsen i "Gid gud en chance om søndagen" havde et mere personligt præg, hvilket kan hænge sammen med Pilgaards eget forhold til religion.
Troen har været hans følgesvend lige siden barndommen, men det har tvivlen også.
At han valgte skuespilleriet fremfor religionen skal både han og vi være taknemmelige for. I de stærkeste portrætter – også dem i Cirkusreyven, mærker man en livsklogskab, som man i al fald også tit kan tilskrive religionen. Et åndeligt format, der også smyger sig som en rød tråd gennem HELLERE HALVGAMMEL END HELT DØD, og som udvider vores respekt for Ulf Pilgaard yderligere.
HOSTESAFT FOR SJÆLEN
af
Maise Njor og Mette Lisby
Forlaget Gyldendal
****
22 år efter at Maise Njor og Mette Lisby var kolleger, udgiver de nu en bog baseret på deres korrespondance i de mellemliggende år.
En del af korrespondancen fremstår rigeligt småpludrende, men der skrives tilsyneladende bedst i modgang. Brevene indtages bedst i små doser, men indholder også et vis lune, og med tiden også livsindsigt.
Man kan fristes til at kalde HOSTESAFT FOR SJÆLEN for en bog for folk, der ikke læser bøger, men det giver på den anden side også en mulighed for at få et nyt publikum i tale.
HUSE I FARVER
af
Søren Vadstrup
Forlaget Book Lab
*****
Bygningers farver har i århundreder været bestemt af deres beliggenhed, men sådan er det ikke længere. Søren Vadstrup tager os med rundt i landet, og åbner vore øjne for kontrasterne mellem farvebrug på landet og i byen. Også brugen af materialer viser sig at være geografisk betinget, og de bestemte farver kan sågar have en symbolsk eller hierarkisk betydning, som de færreste har kendskab til i dag.
Bogens ca. 350 sider rummer heldigvis også et overdådigt billedmateriale i form af fotos og tegninger, og giver tilmed gode råd, hvis man selv en dag skal have have malet, og ikke kan finde den rigtige type maling eller det helt rigtige farvenuance. En enkelt løftet pegefinger får vi også i kapitlet "Mal miljøvenligt", men den har vi sikkert også fortjent, set i historisk perspektiv.
Søren Vadstrups bog stimulerer ikke blot vores sanser, men gør os ligefrem klogere på den verden, der omgiver os. Meget mere kan man næppe ønske af en bog.
KAN HUN SELV GÅR HERHEN?
af
Malene Schwartz
i samarbejde med Cathrine Errboe
Forlaget Grønningen 1
****
Malene Schwartz er en begavet kvinde, og derfor kan hendes seneste bogudgivelse i samarbejde med Cathrine Errboe ikke undgå at skuffe lidt. Der er samlet set simpelthen for lidt substans i for mange af nedslagene i hendes hendes liv og karriere.
Hun fortæller åbenhjertigt om udfordringerne ved at blive gammel og alene, men vi får sandelig også en del muntre anekdoter. Som da hun ved en fejl kom til at chokere en hel skoleklasse via en temmelig vovet dialog i et manuskript. Malene Schwartz lægger heller ikke fingrene imellem, når fortæller om afdøde kolleger, der havde problemer med hukommelsen.
Bogen er pyntet med små akvareller, fine tegninger og skæge fotos, og den rummer en del digte eller vers, der har haft betydning for hendes tilværelse.
Mest spændende er det dog at høre om hendes seneste teaterforestillinger. I en alder, hvor folk i andre fag vælger at gå på pension, påtog Malene Schwartz sig en atter en række udfordrende teateropgaver:
Fra "My Fair Lady" og "Stuepigerne" til "Kærestebreve" og – ikke mindst "Skærmydsler." Det var netop i sidstnævnte, hun havde fået sit gennembrud i TV-teatret overfor Maria Garland og Else-Marie.
KAN HUN SELV GÅR HERHEN? er en bog som egner sig bedre som værtinde- eller mandelgave end som julegave. En fin lille sag, som specielt Matador-fans – og de ældre generationer vil forstå at værdsætte.
MINE FILM
af
Jørgen Leth
Forlaget Gyldendal
****
Filminstruktøren Jørgen Leth skriver som han taler: En temposkiftende ordstrøm vælter ud af ham, og bagefter må man lige stoppe op og spørge sig selv: Hvad skete der lige her? Sprogblomsterne skygger tit for konkret information i hans seneste bog – dog ikke i den næsten for præcise titel MINE FILM.
Nogen større indsigt giver bogen næppe, men man får i stedet indtryk af, hvordan han havde det, da han skrev om det. Så har man lysten til at gå ind i Jørgen Leths univers, uden forventning om større indsigt i filmenes tilblivelsesprocesser, så er chancen der nu.
Selvom hans causserende formidlingsform i passager får mere end et anstrøg af krukkeri, så er der også noget vemodigt ved at vide, at denne bog måske blir hans sidste. For hvad er en filminstruktør i virkeligheden andet end sine film?
MIT LIV, MIN LINEDANS
af
Sonja Oppenhagen
Forlaget Lindhardt og Ringhof
*****
Gennem hele sin karriere har Sonja Oppenhagen vist sig at være en kunstner i stadig udvikling. Hun startede som balletbarn, fik snart småroller i film og på teatret, og blev for alvor folkekær via rollerne i tv-serierne "Uha Uha", "Matador" og "Badehotellet". Men heldigvis er hendes velskrevne selvbiografi MIT LIV, MIN LINEDANS også en velkommen påmindelse om de mange prægtige teaterpræstationer, hun har glædet sig til.
Hendes forældre var hver på deres måde ret hårde ved hende, men hvis hun ikke var en stor skuespillerinde i sine unge dage, så blev hun det i al fald. Selvom komedie-genren umiddelbart lå bedst for hende – med et højdepunkt som Magdelone i "Den Stundesløse" på Folketeatret, så er det de dramatiske opgaver, som for alvor har udviklet hende som skuespiller.
Forestillinger som "Ømme følelser", "Emily Dickinson – den smukkeste pige i Amherst" og ikke mindst "I al stilhed" vidner om, at Sonja Oppenhagen er mere end klar til at spille sin ønskerolle som Winnie i "Glade dage", en af de største udfordringer en skuespillerinde kan få. For i disse år virker det som, at der ikke længere er noget, som Sonja Oppenhagen ikke kan – også selvom familien har fået første prioritet, og selvfølgelig er hendes selvbiografi også vittig og livsklog – præcis som hun selv.
TINTIN-KALENDER 2022
*****
(Michael Søby)
