DOSTOJEVSKIJ – 200 ÅR

****

Dostojevskij – en introduktion

af

Tine Roesen

Aarhus Universitetsforlag

*****

Dostojevskij

af

Eduard Thurneysen

Forlaget Multivers

******

Raskolnikov

af

Birgitte Hesselaa

Syddansk Universitetsforlag

I anledning af 200-året for Dostojevskijs fødsel har diverse forlag ikke blot genudgivet en række af hans værker, men også udgivet andres fortolkninger- nye som gamle – af Dostojevskij og hans mesterværker:

Blandt litterære giganter er den russiske forfatter Fjodor Dostojevskij en af dem, der rager allerhøjest op. Dostojevskijs omfangsrige forfatterskab dyrker de store eksistentielle spørgsmål i livet. Han tager livtag med alt fra mordets anatomi til ensomhedens kvaler. I sine værker går Dostojevskij på opdagelse i tilværelsens kringelkroge og afsøger sindets irgange.

Den 11. november 2021 markerede 200-året for Dostojevskijs fødsel. Selvom det er en del år siden, han blev født, så har Dostojevskij aldrig været mere aktuel. Af den grund kommer der flere bøger om hans liv og levned.

Den danske forsker Tine Roesen har skrevet en lettilgængelig introduktion til Dostojevskijs liv og værker. Det er en god og oplysende bog, der tager læseren med på et interessant strejftog gennem berømte værker som ”Kældermennesket” og ”Brødrene Karamazov”. Som titlen antyder, er det en introduktion. Derfor er den finkæmmet for akademisk jargon og fabulerende fortolkninger.

Roesen skriver i sin sobre indledning, at Dostojevskij kan læses på tværs af tid og medvirke til en livsformende oplevelse. Dette skyldes, at Dostojevskijs hovedpersoner er splittede og sammensætte væsener. Sagt mere enkelt er Dostojevskijs karakterer gjort af samme stof som virkelige mennesker. Nok derfor Dostojevskij møder så meget genklang hos læsere i hele verden.

Det er måske ikke mange, der ved, at Dostojevskijs litterære debut var som oversætter af romanen ”Eugénie Grandet” af den franske forfatter Honoré de Balzac. Modsat er mange bekendt med, at Dostojevskij blev sendt i fangelejr i Sibirien fra 1849-1859. Under sit ophold var han frataget civile rettigheder og publikationsmuligheder. Han havde kun adgang til Det Nye Testamente, som han havde fået af nogle kristne kvinder.

Roesen er ikke bleg for at påpege, at de værker der fulgte efter hans løsladelse, var meget ujævne. Men fængselsopholdet lagde alligevel kimen til mesterværker som ”De dødes hus” og ”Kældermennesket”. I bogen stiller Roesen skarpt på alle de uomgængelige værker som ”Forbrydelse og straf”, ”Idioten” og ”Brødrene Karamazov”.

Hvis man er nyankommet til forfatterskabet, er der meget at hente, men hvis man kender hovedværkerne, går man lidt forgæves. Modsat er det yderst interessant at læse om Dostojevskijs journalistiske løbebane og ikke mindst mere ukendte fortællinger som ”Krokodillen”. Dertil fortælles der kort om Dostojevskijs ophold i Danmark, og Roesen gør sig underfundige overvejelser over, hvordan et møde mellem Dostojevskij og Kierkegaard ville have udspillet sig. De mødte som bekendt ikke hinanden.

Alt i alt er Tine Roesens DOSTOJEVSKIJ – EN INTRODUKTION et helt oplagt sted at starte, hvis man er helt ny læser.

Hvis man allerede har tumlet med og ladet sig suge ind i Dostojevskijs krævende og indviklede univers, er den schweiziske forfatter Eduard Thurneysens et spændende bekendtskab. I det lille værk DOSTOJEVSKIJ føres læseren op i noget højere intellektuelle luftlag.

Thurneysen virkede som præst i den schweiziske landsby Leutwil fra 1913-1920 og i St. Gallen fra 1920-1927 og til sidst i Basel fra 1927-1959. I 1921 udgav han sit værk om Dostojevskij, der for første gang foreligger på dansk. Bogen er blevet til på baggrund af en invitation til en konference i byen Aarau, hvor han skulle holde et oplæg om netop Dostojevskij.

Lad det være sagt med det samme: Thurneysen bog er ikke en introduktion. Det er et vanskeligt og særdeles filosofisk værk med et meget religiøst tilsnit. Den tager afsæt i en række af Dostojevskijs hovedværker og kredser om eksistentielle tematikker. Alene indledningens dyresymbolik er eminent og giver et fingerpeg om den højtravende stil, der præger sproget i bogen.

Thurneysen skriver, at Dostojevskijs mennesker ”marcherer forbi os i visionær fremmedhed og storhed, og så træder os alligevel ejendommeligt nær, i samme retning, næsten som dobbeltgængere bevæger de sig, så vi uvilkårligt bliver bestyrtede og ikke kan fortsætte ad vores vej med samme sikkerhed.”

I dette citat fornemmer man den menneskelige splittelse, som Roesen var inde på og ikke mindst den genkendelse, man uvægerligt vil opdage i mødet med Dostojevskijs persongalleri.

Thurneysens præstebaggrund fornægter sig ikke. Således udlægger han flere karakterer som Raskolnikov i ”Forbrydelse eller straf” eller Fyrst Mysjkin i "Idioten” som parabler på velkendte bibelske motiver og karakterer som eksempelvis Lazarus. De mange tankestrømme, digressioner og løse struktur i værket, gør det svært at læse. Modsat er der virkelig meget tankegods for kendere af Dostojevskij. Værket suppleres af et sprænglærd efterskrift af Bent Flemming Nielsen og Rasmus Vangshardt.

Birgitte Hesselaa stiller skarpt på Dostojevskijs roman "Forbrydelse og straf", hvis hovedperson RASKOLNIKOV låner navn til bogens titel. Den allerførste danske udgave af Dostojevskij værk havde også navn efter romanens hovedperson, da den blev trykt som føljeton i Morgenblandet 1883.

Forsiden på Birgitte Helsselaas bog har heldigvis ikke det næsten obligatoriske gamle foto af Dostojevskij, men i stedet en kæk tegning af hovedkarakteren, der tilsynelandende går fremad, men med blikket rettet bagud. Dermed foregriber Birgitte Hesselaa

RASKOLIKOVS udvikling – han indhentes nemlig af sin fortid. Men hun lukker også en ny tegneserie-generation ind i Dostojevskijs komplekse verden.
Illustrator Lilian Brøgger har også bidraget til med et farverigt portræt af Skt. Peterborg til kapitlet "Byen", og sørme om Birgitte Hesselaa ikke også har sørget for et bykort, så vi kan føle os fysisk til stede i handlingen. En præcis gennemgang af romanens hovedpersoner gør det ikke blot nemmere at orientere sig i romanen, men giver også betydningen af navne og sågar kælenavne, og det er godt, for dem er man tit ødsle med i russisk litteratur.

Birgitte Hesselaa har inddelt RASKOLNIKOV i tre hovedkapitler, der omhandler "Forbrydelse og Straf" som kunstværk og idéroman, og om dens religiøse dimension. Bogen indeholder desuden alt hvad man kan ønske sig af analyser, navneregister, litteraturliste, noter bibliografi, en kort fyndig Dostojevskij-biografi, en oversigt over Dostojevskijs hovedværker samt meget mere.

Med RASKOLNIKOV beviser Birgitte Hesselaa, at intet litterært stof er så svært og krævende, at det ikke kan formidles på en relativt let tilgængelig måde, der dog ikke på noget tidspunkt banalisere stoffet. Faktisk giver RASKOLNIKOV blot en ubeskrivelig lyst til at fordybe sig i "Forbrydelse og straf" – og ikke kun som roman.

Så selvom RASKOLNIKOV var en dyster sammensat mand, man gjorde klogest i at gå uden om, er bogen om ham blevet den perfekte følgesvend til et af verdenslitteraturens mest sublime værker og et litterært højdepunkt i fejringen af den store mester.

(Gæsteanmelder Niels Roe & Michael Søby)