BARKING DOGS NEVER BITE

★★★★☆☆

Den koreanske film "Parasite" blev uden sammenligning den mest sensationelle Oscar-vinder nogensinde – til gavn for asiatiske film og for instruktøren Bong Joon Ho i særdeleshed. Derfor kan vi nu opleve, at Bong Joon Hos over tyve år gamle debutfilm endelig går dansk premiere.

Det giver faktisk god mening, for på flere måder virker BARKING DOGS NEVER BITE ("Flandersui Gae") som et forstudie til "Parasite". Her er den samme bizarre humor, den samme sociale indignation og den samme groteske vold. Her er det ikke en nedsættende bemærkning, der får en eksplosiv virkning, men til gengæld en gøende hund!

Rent skuespilmæssigt når vi ikke samme højder, og man skal heller ikke vente samme grad af substans som i "Parasite". Men BARKING DOGS NEVER BITE fremstår alligevel som en skæv, skøn og skør debut, der også blev bemærket på internationale filmfestivaler.

Bong Joon Ho udgiver begrebet "en lykkelig slutning", og man kan i høj grad diskutere, om filmens hovedkarakter Ko Yun-ju i det hele taget har fortjent en lykkelig slutning. Men Bong Joon Ho har sin helt egen logik, og der er måske i virkeligheden derfor, at hans film er blevet et verdensfænomen.

Originalitet bør aldrig undervurderes, og selv efter over 20 år, virker BARKING DOGS NEVER BITE stadig frisk og forførende.