-
Forside

logo logo logo

 

 

 

 

MENNESKEDYRET

★★★★


HamletScenen er for mange primært forbundet med diverse internationale Shakespeare-fortolkninger på Kronborg. Men teatret råder nu også over Thaliascenen, et såkaldt black box teaterrum, der er anvendelig hele året - uanset vejrforhold.

Her spiller man i øjeblikket MENNESKEDYRET, "frit efter Shakespeares stykke "Timon fra Athen", hvilket reelt vil sige inspireret af "Timon fra Athen". Vi møder en karrieremand, som er kolapset under sine egne ambitioner og som nu står som fange i sit eget fængsel. Her bliver han konfronteret med en mængde af de dyriske følelser, han har fortrængt i effektivitetens hellige navn.

MENNESKEDYRET kan opleves som et rungende primalskrig, og fungerer da også bedst i de ordløse passager, hvor nye følelser blot vælter igennem kroppen på hovedkarakteren. Cellen bliver et bur i takt med hans forvandlinger, der leder tanken henimod værker af Ovid og Kafka. Men i MENNESKEDYRET er der snarere tale om en indre proces, der finder fysiske udtryk, men uden at kroppen reelt ændrer sig.

Men pludselig slapper kroppen af og i Olaf Højgaards øjne ser vi alligevel en forandring til slut, der overbeviser os om, at han er kommet ud på den anden side af det helvede, vi har været vidne til i en lille time.

I Lars Romann Engels iscenesættelse af deres fælles defuse manuskript får Olaf Højgaard mulighed for at vise, at han hører til de fysisk mest grænsesøgende skuespillere, vi har herhjemme.

Vi er med ham - uanset om han kryber sammen i gråd, får spasmer af sin egen angst, skriger som en besat eller slår sig på brystet som den alfahan, man også kender fra dyreriget. En vild og vital indsats, som bliver forestillingens alfa og omega, og som i sig selv er en udflugt til Helsingør værd.

(Michael Søby)


 

I