★★★★☆☆
Henrik Ibsen har egentlig haft et godt år som dramatiker i betragtning af, at han er død. På Nørrebro Teater har "En folkefjende" fået nyt liv, og på Aarhus Teaters Studio Scene kan man opleve en mere klassisk, men ligeledes velspillet udgave af et af Ibsens sværeste skuespil, hans dramatiske svanesang NÅR VI DØDE VÅGNER.
Så man Peter Langdals opsætning på Betty Nansen Teatret for næsten tyve år siden, ved man, at dette stykke faktisk kan spilles til succes. Peter Langdal lod en stor del af handlingen udspille sig i et lydstudie, og på Studio scenen i Århus har scenografen Nathalie Mellbye skabt et ligeså luftfattigt rum i form af en sauna. Intet under at ægteparret Arnold og Maja Rubæk har svært ved at ånde frit, men forandringer trænger sig på udefra og badstuens væge står for fald.
Den melankolske billedhugger Rubæk (et slet skjult selvportræt fra Ibsens side) bliver ikke kunstnerisk inspireret af sin viv Maja, men da han træffer sin tidligere muse, vækkes hans skabertrang på ny. Omvendt føler Maja sig negligeret og tager på bjergvandring med den potente jæger Ulfheim.
Kasper Leisner leverer en moden og klog præstation den kriseramte billedhugger og Sofia Nolsøe yder ham et passende neurotisk modspil. Patrick Baurichter, der snart må kunne kalde sig Danmarks førende nøgen-skuespiller, er tilpas provokerende som den selvfede jæger og Mette Døssing har autoritet som musen, der ikke bare er som ler i hænderne på den store kunstner. Et stærkt firkløver, der stort set får spillet teksten i hus.
Om Amanda Linnea Ginmans iscensættelse får løst op for alle de sproglige udfordringer i Ibsens symboltunge tekst, kan man diskutere, men hun er gået til sagen med krum hals og kan godt tillade at ranke ryggen nu på grund af det fine resultat, hun, scenografen og skuespillerne har opnået.
(Michael Søby)
