★★★★☆☆
Filmens titel kunne indikere, at dette var en hyggelig musikdokumentar om gruppen Kandis med en perlerække af deres populære sange. Det er dog primært forsangeren Johnny og hans mærkværdige men også sært rørende fans, som filmen har fokus på, og vi får hovedsagligt kun brudstykker af musikken ind imellem de mange interviews.
Alligevel er det lykkedes Jesper Dalgaard at lave en af årets bedste dokumentarfilm, fordi den netop ikke handler om Kandis’ klæbrige musik, men en række mere eller mindre tragiske skæbner, for hvem Johnny er blevet en slags helgen. Telefonsvaren gløder af beskeder fra de lidenskabelige fans, heraf flere med store psykiske problemer.
Intet under at den unge instruktør vandt Det Danske Film Akademis Robert-pris for sin filmskolefilm "Weltschmerz", der blev perfekte afgangsbillet til filmbranchen.
KANDIS FOR LIVET er også præget af psykologisk finfølelse, og man fornemmer en nænsomhed i skildringen af de mange stakler, for hvem Johnny og Kandis har været en form for redning.
Johnny må også selv have hjælp til at håndtere alle disse komplekse relationer, men prøver tydeligvis at være så imødekommende som muligt samtidig med behovet for også at kunne være sig selv.
83 minutter er alt hvad vi behøver for at konstatere, at Johnny er ude, hvor han ikke helt kan bunde rent psykoligisk. Det viser sig blandt andet, at hans afdødes kones gravsted, som han ikke selv har lyst til at besøge, da han opfattede hendes død som et svigt, er blevet passet af en fan i al hemmelighed.
KANDIS FOR LIVET behandler livest skyggesider – både set fra scenen og fra publikums synsvinkel.
