★★★★☆☆
Mungo Park er gået sammen med Betty Nansen Teatret om at producere en forestilling, der markerer, at det er 20 år siden, at den vestlige verden fik et chok i forbindelse med angrebene på World Trade Center. En begivenhed med så voldsomme følelsesmæssige konsekvenser, at det giver mening at tale om GENERATION 9/11.
Dramatiker Nanna P. Tüchsen boede rent faktisk med sin familie i New York, da tvillingetårnene blev angrebet. Hun var 11 år og det er hendes personlige erindringer, der ligger til grund for GENERATION 9/11. Vi møder pigen Esther og hendes venner, og mærker hvordan hændelserne fra 9/11 påvirker deres dagligdag. I kantinen opdeles børnene i to grupper – og flere af Esthers venner havner i gruppen af børn med forældre i tvillingetårnene. I tiden efter 9/11 begynder Williams far pludselig at gå med pistol.
Man mærker i positiv forstand dramatikerens personlige præg i GENERATION 9/11. Instruktøren Anna Malzer arbejder i høj grad med masker og forsøger dermed at bryde den sædvanlige alvorlige dokudramatiske stil, som kendetegner værker om 9/11. Dette er 9/11 set fra et barns perspektiv – på godt og ondt. Vi fornemmer alvoren i periferien, men vi mærker den desværre aldrig for alvor, og det bliver det største problem for forestillingen GENERATION 9/11. Forestillingen virker simpelthen for pjanket og vi derfor ikke, at tårnene også vokser i vore hjerter.
Et veloplagt trekløver gør ellers alt for at gøre forestillingen levende i Ida Grarups enkle men sigende scenografi, der afspejler en knust idylisk verden. Ellaha Lack har fået mere sårbarhed og sødme i spillet, siden vi sidst så hende, og på Betty Nansen Teaters annexscene Edison på Edisonvej kommer der efterhånden noget skrøbeligt over den lille Esther, der finder trøst i amerikansk nationalisme.
Søren Birch Plum illuderer bl.a. som en af Esthers mest problematiske venner, mens Sebastian Aagaard-Williams herlige kropslighed både giver liv til diverse tegneserieagtige maske-mennesker og finder udtryk for en lille drengs møde med en barsk virkelighed.
GENERATION 9/11 bliver et beskedent men ikke uvæsentligt supplement til den store historie om terrorangrebet d. 9 november 2001. En historie vi stadig har til gode – også i teatersammenhæng.
(Michael Søby)
