★★★★☆☆
Selve historien i ZORRO OG DEN FORBUDTE SOMBRERO er nok den tyndeste, vi endnu har nydt i den hyggelige Museumsgård i Holbæk. Men samtidig er Flemming Jensens manuskript et af de mest gakkede, han endnu har bedrevet, og iscenesætter Joy-Maria Frederiksen serverer det med en sådan overbevisning, at vi i al fald griner både godt og længe undervejs.
"Den forbudte Sombrero" henviser til et maleri begået af dronning Margrethe. Forestillingens karakterer er med rette i tvivl om, det er Margrethe d. 1. eller d. 2.) og man skal i det hele taget ikke forvente dokumentarisk akkuratesse i netop denne forestilling.
Brian Kristensen agerer både helt og heltinde, hvilket begrænser kærlighedsscenerne betragteligt, og Sofie Stougaard skaber et så robust portræt af selveste Liza Minnelli, at forestillingens kvindelige hovedkraft skal være glad, hvis hun undgår sagsanlæg. Til gengæld sejrer hun som katolsk leder, der synger for i en aparte udgave af et Birthe Kjær-hit, hvori ordet "gummibåd" erstattes af "bunkepul."
Dygtige Christian Damsgaard kan både overbevise som landbetjent og latino, og en veloplagt Jacob Weble morer fortræffeligt – med mexikanske h’er alle vegne.
Talentmassen i det obligatoriske folkekor forekommer stadig svingende, men kækheden fornægter sig aldrig. Musikalsk kommer vi vidt omkring, når klokketårnet tillader det og det hyggespredende eenmands-orkester Lars Fjeldmose vil det.
ZORRO OG DEN FORBUDTE SOMBRERO er allerede en publikumssucces, og man kan allerede nu sikre sig billetter til Niels Olsens udgave af "Den røde pimpernel". Jo, de har fundet deres helt egne teaterniche i Holbæk.
