THE BAD AND THE BEAUTIFUL
★★★★★☆
Vincente Minnellis dramatiske hovedværk "The Bad and the Beautiful" alias "Illusionernes by" vandt i 1953 5 Oscars, og hører stadig til den lille håndfuld spillefilm, der definerer filmbyen Hollywood. Den handler om en manipulerende producent, der et uhyggeligt langt stykke af vejen kunne få sine samarbejdspartnere til at gøre alt.
Nu dukker titlen op igen i forbindelse med den definitive dokumentarfilm om den banebrydende fotograf Helmut Newton og det er næppe helt tilfældigt. Gero von Boehms mesterlige dokumentarfilm formår at få os til at forstå, både hvorfor og hvordan Helmut Newton gang på gang kunne få sine verdensstjerner til at opføre sig grænseoverskridende foran sit kamera.
Som jøde voksede han op i nazi-Tyskland. Den jødeforfølgelse, der får ham til at flygte til Singapore og siden Australien, tager til, og alligevel fascineres han af Leni Riefenstahls billeder af statuariske kroppe.
Som det påpeges i filmen, indfanger hans kameralinse ofte kvindekroppen på en måde, der kan minde om Leni Riefenstahls måde af fotografere mænd. Men modsat Leni Riefenstahl rummer Helmut Newtons billeder ofte bizar humor og kontraster. Som når den rige kvindes diamantbesatte fingre figurerer i et køkken ved siden af rådt kød. Eller når ung veltrænet kvindelig model optræder med kunstig ben og med diverse hjælpemidler til handikappede.
Helmut Newtons fotos er fra tid til anden blevet beskyldt for at være kvindefornedrende og kan også ses som visuelle repræsentanter for en macho-kultur. Men som en lang række af de kvinder, der rent faktisk har arbejdet sammen med ham, påpeger, så er billederne meget andet og langt mere end det.
Så forskellige kvinder som Charlotte Rampling, Isabella Rossellini, Grace Jones, Hanna Schygulla, Marianne Faithfull og Anna Wintour bidrager til forståelsen af Newtons genialitet, og understøttes med en lang række udsøgte fotografier, der uddyber forståelsen.
At hans hustru June Newton også kunstnerisk har været hans vigtigste sparringspartner i et langt liv kommer som en overraskelse, og hun er også ansvarlig for det sidste foto, der fremstår ligeså grænseoverskridende som Helmut Newton selv var med sit kamera.
