★★★★★☆
Jakob Højlev Jørgensen er atter tilbage på Riddersalens historisk signifikante scene med sit fornemme portræt af Charlotte von Mahlsdorf, en kvindeligt væsen i en mands krop. Bedre end nogensinde, fristes man til at sige, for det er som om alderen og den livsvisdom, man kan håbe på følger med, låner endnu mere dybde til portrættet og måske endda flere nuancer i forestillingens sidste del.
Instruktøren Charlotte Munksø har også på andre scener vist, at hun i al fald ikke er blevet ringere med årene ligesom Doug Wrights tekst sørger, for at JEG ER MIN EGEN KONE aldrig bliver et freak-show.
Med Charlotte von Mahlsdorf som nænsom fortæller oprulles en usædvanlig livshistorie om drengen Lothar, der mishandles som barn og ender med at slå sin far ihjel, mens 2. verdenskrig endnu raser. Han flygter, undgår straf, men skifter identitet ved tilbagekomsten til fødebyen Berlin. Her åbner han et lille antikvitetsmuseum, hvor homoseksuelle kan mødes diskret – i al fald for en tid.
Scenografen Simon Holk Witzansky formår med enkle midler inklusive små møbler at genskabe en tid og et sted, så vi føler, at vi har været der – godt hjulpet af Charlotte von Mahlsdorfs smittende begejstring for kvalitetsmøbler.
Jakob Højlev Jørgensen nøjes ikke med at vise os Charlotte von Mahlsdorfs kvaliteter, dårskaber og fejl, men får også tegnet en række sidefigurer, så de står klart i erindringen.
JEG ER MIN EGEN KONE bliver med andre ord ikke bare et must i forbindelse med Copenhagen Pride, men rent skuespilmæssigt et højdepunkt i teatersæsonen. En kompleks skildring af et usædvanligt menneskes ejendommelige livsbane, og de mennesker, der påvirkede den.
(Michael Søby)