BUTTERFLY

★★★★☆☆

Svendborg kan godt tillade sig at være stolt af det rige teaterliv, man kan tilbyde byens borgere såvel turister. Svendborg Teater, Rottefælden og det nyligt Reumert-nominerede BaggårdTeater har bidraget væsentligt til at kaste glans over Svendborg, som nu også kan bryste sig at have sit eget opera-kompagni. Efter 13 år har SlotsOperaen taget navneforandring til Operaen i Svendborg, og er rykket fra Valdemars Slot på Tåsinge til Frederiksø i Svendborgs havnekvarter.

Her lægger man ud med Giacomo Puccini "Madame Butterfly" i en relativ moderne udgave, hvilket også forklarer den mere nutidige titel, BUTTERFLY. Det virker også dejligt forfriskende, at iscenesætteren Anne Barslev lader hånt om etnisk og aldersmæssig akkuratesse, men i stedet blot satser på de kræfter, der vil kunne synge rollerne bedst lige nu.

Selvom det er sjette gang, at Elsebeth Dreisig tager sig en tur som BUTTERFLY, er hun stadig klar i stemmen, og bare fordi man er vant til at se et mere jævnaldrende par i hovedrollerne, betyder det netop ikke, at der er noget galt i hendes rival fremstilles af det unge talent Jacob Skov Andersen. Han fik en Reumert og cphculture.dks pris som sæsonens sanger efter indsatsen i "Intet" på Det Kongelige Teater, og er også her overrumplende velsyngende, selvom rollen i denne opsætning er reduceret.

Iscenesætteren Anne Barslev fokuserer primært på kvindehistorien, og på trods af, at vi tror på kærligheden mellem BUTTERFLY og Pinkerton indledningsvis, så bliver Pinkerton en slem kryster i denne opsætning uden mange forsonende træk.

Med visuel assistance fra scenografen Gøje Rostrup, der tilsyneladende ikke har haft mange ressourcer til sin rådighed, får iscenesætteren Anne Barslev betonet, at BUTTERFLYs tragedie ikke er et enkelt tilfælde, men at der er mange potentielle brude, som er blevet ladt i stikken af deres mænd.

Ditte Errboe giver et dejligt jordnært portræt af Suzuki, BUTTERFLYs ven i nøden, og Mathias Hedegaard har også sine øjeblikke som Goro, øjenvidnet til den ulykkelige kærlighedshistorie. Jonathan von Schwanenflügel har endnu ikke helt personligheden til stjernebirollen som Yamadori, men til gengæld har han bilen, og det er nok så vigtigt i denne opsætning.

Magnus Larssons 7-personers orkester har man på flabet vis placeret i en container som var det sild i tønde, men det giver jo egentlig god mening, når historien udspiller sig nede ved havnen. Lyden fejler i al fald ikke noget, og musikerne, der er hentet fra Odense Symfoniorkester, yder Puccinis mesterværk retfærdighed i lighed med sangerne.

Så der er god grund til at glæde sig over Operaen i Svendborg, og selv vejrguderne var i godt humør på premiereaftenen, så hvorfor ikke benytte sig af chancen for en unik operaoplevelse, mens muligheden er der?

(Michael Søby)