★★★★★☆
Ingen sommer uden COPENHAGEN SUMMER DANCE. Igen i år forkæles publikum med tre balletter med hver deres kvaliteter.
Den nyligt Reumert-belønnede koreograf, Uppercut Dance Theatres kunstneriske leder Stephanie Thomasen indleder med en sprudlende ny ballet med titlen "Benched". Mark Phillip, Alessandro Sousa, Sebastian Skov, Jens Brøndum og Adam Tocuyo søger alle efter deres plads på livets bænk, der i begyndelse fremstår meget lang, men som også kan brydes op i flere dele, der har det med at flytte sig.
Med vitalitet og humor finder danserne nye kropslige udtryk inspireret af bl.a. den brasilianske nationalsport Capoeira, der rummer elementer af både akrobatik, kampsport og dans. En mere medrivende start på COPENHAGEN SUMMER DANCE 2021 kunne man ikke ønske sig.
Koreografen Sebastian Kloborg muterede i den midterste ballet "Once I Had a Love" to musikstykker af Philip Glass og Blondie. Det fungerede forbløffende godt, så længe Deborah Harry havde noget af fortælle med sine ord. Det var som om Philip Glass’ musik tilførte en relativt banal popsang en uventet dybde, der også forplantede sig til Pas de deux’en, der danne svale sommeraften blev forvaltet af Sebastian Kloborg selv samt den russiske stjerne Maria Kochetkova. De klæder hinanden, og blev en gevinst for denne ballet.
10 kendte og mindre kendte dansere rundede af med "A Summer Dance" af Dansk Danseteaters kunstneriske leder Pontus Lidberg. Et ambitiøst værk, hvor de brølende 20’ere fra forrige århundrede spejlede sig i den post corona-eufori, vi allerede har taget forskud på.
Man gjorde god brug af den elektroniske duo Den Sorte Skole, der optrådte live på en bevægelig båd. Den flydende kønsidentitet, som netop spirrede kulturelt i de brølende 20’ere, inden censuren greb ind, præger også vor tid, og det ses derfor også dansen i denne forestilling, hvor både kvinder og mænd forstår at gribe hinanden på tværs af diverse kønsgrænser.
COPENHAGEN SUMMER DANCE 2001 beviste med al ønskelig tydelighed, at der skal mere end corona og urimelige publikumsvilkår for teaterbranchen til for at knuse kreativiteten indenfor den moderne dans, og fremfor alt gav denne aften lyst til meget mere.
(Michael Søby)
