★★★★★☆
Okay, svenskerne har ABBA, og en lang række af deres sange blev klistret på en fjollet historie, der i den grad synes inspireret af 60’er-komedien "Alle mine mænd", for så at hitte som musical under titlen "Mamma Mia!". Men selvom svenskerne også overgår os i antallet af internationale Grand Prix-sejre, så har vi altså herhjemme en stor og folkelig sangeskat med rod i det danske Melodi Grand Prix.
Det er denne sangskat, som manuskriptforfatteren og iscenesætteren Rasmus Mansachs formår at folde ud i sin overrumplende vellykkede musical-opsætning af VI MALER BYEN RØD på Nyborg Vold, hvor man også byder på lækker buffet i et lunt telt.
Værket VI MALER BYEN RØD havde sin urpremiere i 2010 på Musicalteatret i 2010, og har siden været opført et halvt hundred gange over hele landet, hvilket gør det til den mest opførte danske teaterforestilling i dette årtusinde. Men opsætningen på Nyborg Vold er den hidtil største med over 40 medvirkende på scenen, og resultatet er overvældede.
Samtlige unge talenter overvinder eventuelle skuespilmæssige begrænsninger med en boblende oprigtig spillelyst og en ærligt ligefrem musikalitet, der er lige hvad vi har brug for efter en coronatid med langtidsisolation. Den sprudlende livsglæde, vi får fra scenen virker i sandhed livgivende og både musical-manuskriptet og de danske Grand Prix-sange står distancen i denne opsætning. Godt hjulpet af et velfungerende lydanlæg og et vitalt og velspillende 9-personers Grand Prix-orkester under ledelse af Mads Lunde.
Handlingen er en rammehistorie, der ganske vist tager udgangspunkt i et plejehjem, men som tager os med tilbage til gymnasietiden i en slags ærkedansk 80’er-udgave af "Grease".
Også som iscenesætter bliver forestillingen en sejr for Rasmus Mansachs, der forstår at finde nye facetter i selv de allermest overrendte danske Grand Prix-hits. "Dansevise" bliver vemodigt erindringsnummer med en elegant pardans i centrum og "Krøller eller ej" burde herefter være et fast indslag på diverse forældremøder.
Karaktererne er på morsom vis opkaldt efter de danske Grand Prix-stjerner og forestillingens unge par hedder således Kirsten og Søren og gestaltes med både sårbarhed i spillet og sjælfuldhed i stemmen af Lærke Enevig Holst og Simon Skytte Laursen. De bakkes fortræffeligt op af blandt andre Sigurd Thomasen som Tommy, Hanne Andreasen som Lotte, Sigrid Bording som Hilda samt en talentfuld ung danser ved navn Anton Skaaning Thomsen. Som et par af de mere kiksede elever i klassen, Anne Cathrine og Stig (!), har Martine Pedersen og August Mark Nilsson også deres øjeblikke.
Rent skuespillmæssigt bliver det dog en af veteranerne i Nyborg Voldspil, der bliver den store oplevelse. Vivian Edelborg leverer således vidunderlig træfsikker komik som skolens hårdprøvede lærerinde Vivian, og man mærker inspirationen fra en række af dansk teaters kraftfulde madammer som f.eks. Olga Svendsen, Sigrid Horne-Rasmussen og Bodil Udsen, når hun giver eleverne en ordentlig skideballe.
Vi forlader Nyborg Vold med følelsen af, at vi har set den bedste af alle de forestillinger, man har spillet her gennem 82 år. Parat til at male byen rød – hele natten.
(Michael Søby)
