KRAKES KÆMPER
★★★★☆☆
Siden 1977 har godt 700.000 gæster valfartet til Jels for at se det årlige vikingespil. Hverken fodbold-landskamp eller vanddråber kan holde publikum væk, og på den fikst udnyttede scene – med Nedersøen som besnærende baggrundsmotiv – mærker man en ihærdighed og en dedikation, som også skuespillere ved professionelle teater fra tid til anden kunne lære af.
En brusende melodisk underlægningsmusik, der leder tanken hen på de store klassiske Hollywood-film, understreger det format, man satser på i Jels.
Louise Schow har iscenesat KRAKES KÆMPER, den 45. forestilling i rækken, med storartet fornemmelse for stedets muligheder. Flammende ild og drabelige fægterier sørger for, at underholdningsniveauet holdes fra start til slut, og den robuste skuespillertrup tager sig prægtig ud i de flotte vikingekostumer anført af den karismatiske Linda Andresen i rollen som den svigefulde Skulda.
Benjamin Slot Beck er en magtfuld Rolf Krake, som alle store drenge givet ville emitere, hvis de fik lov til at svinge et sværd, men den kække Hjalte bliver ikke blot pigernes, men også børnenes favorit, i Mikkel Klinge Vandkær Thomsens skikkelse.
Humoren titter heldigvis frem undervejs, så KRAKES KÆMPER aldrig bliver for tung, men der er også plads til små gys, som da en meget lille ko dømmes til blive hugget midt over. Koen forlader da også scenen med en hast, som forstod den kun alt for godt dommen.
Efter en lang coronatid, hvor dansk teater i bedste fald har været reduceret til monologer, er det en fryd at se et stort ensemble på næsten 70 medvirkende slå sig løs til lands og til vands. Et vikingeskib indgår nemlig også i handlingen, hvorimod den gummibåd, der fulgte efter senere på aftenen, intet havde med historien at gøre, men blot virkede som et ekstra muntert indslag. Det er den slags, der kan og gerne må ske i forbindelse med Friluftsteater, og som på sigt også bidrager til at gøre Jels Vikingespil levende i mange år endnu.
Ønsker man ligesom vikingerne at opnå en vis størrelse, så man kan kæmpe med vægt på livets slagmark, kan den madkurv, der i år erstatter buffeten i den grad anbefales. Her er både lunt og koldt i rigelige mængder, og af en kvalitet, der kan slå en hvilken som helst picnic-kurv i det danske teaterland. Læg der til en liflig lokal bryg, så føler man sig i den grad rustet til to timers vikingespil på de forbløffende velfungerende benløse træstole.
Skuespiller Peter Marcell (kendt for bl.a. den DVD-aktuelle "Gymnasiepigen" med Susanne Bruun-Koppel i titelrollen) skal have tak for, at han i sin tid etablerede denne stolte teatertradition i Jels. Louise Schou og hendes hær af ukuelige frivillige fortjener i ligeså høj grad ros for at have videreført denne tradition under vanskelige prøvevilkår – men gudskelov lov med et spektakulært resultat, som alle kan tillade sig at være stolte af.
(Michael Søby)
