★★★★☆☆
J. D. Salingers litterære hovedværk "The Catcher In The Rye" (også kendt som "Forbandet ungdom") regnes stadig som den definitive ungdomsroman, og er som sådan pligtstof for store skolebørn – ikke kun i USA.
J. D. Salinger levede efter sigende som en eneboer i den sidste fase af livet, og hans sky opførsel gav foder til mange myter. Filmen MY SALINGER YEAR føjer et strej af realismen til myterne, og er baseret på Joanna Rakoffs selvbiograf af samme navn.
Vi følger den relativt uerfarne Joanne (en lidt for fersk Margaret Qualley) , der tilknyttes et af de mest velestimerede litteraturagenturrer. Hendes chef Margreret (Sigourney Weaver i sin fineste præstastion siden Ang Lees "The Ice Storm") giver hende til opgave af forvalte alle henvendelser til forlagets legendariske klient J. D. Salinger, hvilket primært betyder destruktion af diverse breve stilet til ham og nogle korte høflige telefonsamtaler.
Joanna drømmer selv om at blive forfatter, selvom hun end ikke har læst "The Catcher In The Rye", men kontakten til Salinger får alligevel en vis personlig betydning for hende ligesom relationen til Margaret udvikler sig.
Philippe Falardeau har formået af spejle J. D. Salingers mesterværk i historien om Joanna, men med et velgørende feminint twist. Douglas Booth synes næsten ukendelig som Joannas dosmer af en kæreste, men filmens svageste punkt er dens unge hovedrolleindehaverske, der ikke besidder helt den nødvendige intellektuelle udstråling.
Men det begavede manuskript og en noget nær karrierebedst indsats fra Sigourney Weaver mere end opvejer denne mangel, og MY SALINGER YEAR ender heldigvis som en velkommen gave til et begavet publikum.
