★★★★★★
Årets mest rystende og udmarvende film må også regnes blandt de bedste. Når de næsten tre timer i et sort-hvidt krigshelvede alligevel bliver til at holde ud, skyldes det ikke mindst Vladimir Smutnys storslåede kameraarbejde, hvis lige vi næppe har set i 2020. Ansigter og landskaber indfanges med en næsten brutal poesi, som vi ikke kan undslippe og som vil hjemsøge publikum flere dage efter de var i biografen.
Instruktøren Václav Marhoul har selv skrevet manuskriptet til denne vildt ambitiøse filmatisering af Jerzy Kosinskis roman.
Kosinski var en berygtet mand i Polen, da han foregav at hans litterære hovedværk THE PAINTED BIRD var selvbiografisk. Det viste sig dog, at det snarere var vennen Roman Polanskis barndomserindringer, der havde givet næring til den fiktive beskrivelse af rædslerne.
Men den både begavede og vittige Jerzy Kosinski havde opnået international berømmelse, hans roman "Being There" ("Velkommen, Mr. Chance") blev filmatiseret med Peter Sellers i sit livs rolle og han medvirkede selv i en vigtig birolle i Warren Beattys mesterværk "Reds". Jerzy Kosinski hævdede også, at han skulle have været til det selskab, hvor Sharon Tate og flere andre blevet myrdet, hvilket Roman Polanski dog afviste.
Polen tilgav aldrig Jerzy Kosinski, der endte med at tage sit eget liv. Jerzy Kosinski nægtede dog til det sidste at sælge filmrettighederne til "The Painted Bird", da han ikke ønskede at se sine "personlige" oplevelser filmatiseret.
Humor skal man ikke forvente i Václav Marhouls filmatisering og kun enkelte strejf af håb gør beretning om en drengs overlevelse i østeuropa under 2. verdenskrig udholdelig. Filmen fremstår som et visuelt og emotionelt chok, og tog hovedparten af de nationale priser i Tjekkiet.
Fra polsk side nægtede man at støtte filmatiseringen, men instruktøren Václav Marhoul svarede igen ved at lade filmen foregå i et fiktivt østeuropæisk univers.
Art House stjerner som Udo Kier, Stellan Skarsgård, Julian Sands og den efterhånden 81-årige Harvey Keitel gør god fyldest i markante biroller, men det er drengen Petr Kotlár, der bærer filmen på sine tapre små skuldre. Hans forpinte ansigt i de mange voldsomme scener kunne sagtens være endt som rendyrket følelsesporno, men han spiller rollen som den forladte jødiske dreng i en grum verden uden anstrøg af sentimentalitet.
Dermed bliver THE PAINTED BIRD en hyldest til det lille ukuelige menneske – forrådt af en ubeskrivelig ond voksenkultur.
Den afsluttende melankolske vise indikerer gudskelov både længsel og soning, mens credit-listen ufortrødent bringer os tilbage til virkeligheden.