★★★☆☆☆
Det er langt fra første gang, at Glyptoteket i København danner en smuk ramme om en teaterforestilling. Sent vil man glemme Kirsten Delholms og Hotel Pro Formas udgave af "Gilgamesh" – verdens første heltedigt. Her fungerede omgivelserne som en slags medspillere, og bidrog til at gøre forestillingen levende.
THE FEMALE GAZE foregår derimod på en lille scene med to aktører – en skuespiller og en danser. Skuespilleren – Line Bue Rosenstjerne – slår tonen an, og fortæller et eventyr om prinsesse Line, men det viser sig hurtigt, at dette eventyr ikke egner sig til børn. I al fald slår hun begge sine forældre ihjel i håb om at opnå et numsehul! Denne Line har virkelig behov for at hævde sig selv – også på andres bekostning.
Det er dog hverken scenografien eller historien, der fænger men derimod forestillingens fysik. Især Stephanie Thomasen er uhyre præcis i sin bevægelser og har tilmed nogle overrumplende udtryk, der tilfører dette lidt selvhøjtidelige projekt en befriende humor.
Stephanie Thomasen har også selv stået for koreografien, som er interessant i samspillet mellem to kvindekroppe, omend ikke helt så afklaret i sit formsprog, som vi så det i Uppercuts mesterlige "Samba" tidligere på året.
THE FEMALE GAZE, der indgår i POW (Power of Women) festivalen 2020, har bestemt nogle relevante pointer rent historisk, men bliver aldrig en kunstnerisk helhed, hvor de enkelte komponenter smelter sammen.
(Michael Søby)