★★★★★☆
Giuseppe Verdis 15ende opera RIGOLETTO hører også blandt hans mest populære. Både Det Kongelige Teaters og Malmø Opera har haft den på repertoiret i de senere år, men spørgsmålet er, om det ikke er Den Jyske Operas turnéversion, der står stærkest?
Vel starter Ulrich Peters opsætning lige lovlig dystert med unødvendig dunkel belysning, men snart bliver vi engageret i det lidenskabelige trekantsdrama, som er operaens kerne. Det skyldes ikke mindst de tre solister, der står på Det Kongelige Teaters Gamle Scene denne aften.
Jaco Venter fremstår som en imposant Rigoletto med en kraftfuld røst og et spil, der især mod slutningen berører os. Diego Silva har både den fornødne charme til rollen som Hertugen og en besnærende stemmeklang, som forståeligvis åbner op for forførelserne.
Men det er Clara Thomsen, som tegner sig for aftenens helt store vokale præstation i rollen som Gilda. Med en fortryllende blanding af naturlighed og lidenskab gør hun denne Gilda fuldt ud troværdig. Selv i den vanskelige slutning, der ofte virker lovlig melodramatisk, forstår vi hendes valg.
Clara Thomsen magter desuden samtlige sanglige udfordringer undervejs, og det er en del. Stemmens skønhed afspejler desuden sindets renhed hos den stakkels Gilda.
Odense Symfoniorkester, Den Jyske Operas kor samt det øvrige ensemble bakker fornemt op om solist-trioen, og dirigent Christopher Lichtensteins sørger tilmed for, at alle sektioner af orkestret kommer til deres ret undervejs.
Vi bliver aldrig rigtig kloge på Rifail Ajdarpasics billedramme-scenografi, men lidt hemmeligheder skader heller ikke i en opsætning af et velkendt værk som RIGOLETTO. Opsætningen er under alle omstændigheder en sejr for Den Jyske Opera og i særdeleshed Clara Thomsen, der også fik aftenens største bifald.
(Michael Søby)
