FAMILIEN BIGFOOT

★★★☆☆☆

"Harry and the Hendersons" hed en spillefilm, der vandt en Oscar i 1988 for sminkningen, der bl.a. resulterede i Bigfoot-karakteren Harry. Filmen udløste en tv-serie af samme navn og i 2017 fulgte animationsfilmen "Bigfoot junior" fra 2017.

Animationsfilmen FAMILIEN BIGFOOT er en slags selvstændig efterfølger til sidstnævnte, og de løftede pegefingre er ikke blevet færre denne gang. Sidst gjalt det mobning og retten til at være anderledes, men denne gang står miljøet i fokus. Et stort selskab – naturligvis med en ond boss i spidsen – vil nemlig bore efter olie i et naturreservat og det kan ikke undgå at få omkostninger for dyrelivet.

Instruktørerne bag denne belgisk-franske co-produktion er atter Jeremy Degruson og Ben Stassen, og rent teknisk har de gjort deres arbejde. Men man savner nogle overraskelser og lidt mere humor – også i karaktertegningerne.

De danske stemmer fungerer sådan set upåklageligt, men alligevel havde større uforudsigelighed været en gevinst for filmens lydspor,

FAMILIEN BIGFOOT er endt som tryg og nydelig familieunderholdning, og det var måske i virkeligheden også bare det, som producenterne bag stræbte efter?