RICHARD JEWELL

★★★★☆☆

Månedens film i Cinemateket er også denne gang værd at se. Clint Eastwood, der efterhånden er blevet 90, beviser, at man sagtens kan fortælle en god historie, selvom man nærmer sig støvets alder.

Som mange af de bedste historier tager den udgangspunkt i en virkelig begivenhed, sådan som den blev gengivet i bogen "The Suspect" og i artiklen "American Nightmare: The Ballad of Richard Jewell".

Richard Jewell var en ikke alt for opvakt og temmelig overvægtig mand, der gerne vil bidrage til at gøre noget godt for samfundet. Han har dog ofte sine egne definitioner af, hvilke beføjelser han har, hvilket koster ham en stilling hos politiet.

Som sikkerhedsvagt opdager han en dag ved et stort udendørs arrangement en mistænkelig taske, der viser sig at indeholde en bombe. Han når at få advaret politiet og at redde en del mennesker, inden bomben eksploderer. Pludselig udråbes han til helt i medierne, indtil mistanken pludselig falder på ham selv.

Sammen med sin hårdt prøvede mor må han nu gennemgå alverdens ydmygelser, og hans våbensamling samt en noget tvivlsom fortid, gør det ikke nemmere, så han allierer sig med advokaten Watson Bryant.

Sam Rockwell l(Fosse/Verdon) leverer en solid præstation som advokaten, og Paul Walter Hauser var med i opløbet om en Oscar-nominering tidligere på året, men måtte nøjes med en Golden Globe-nominering for sin bevægende indsats i titelrollen. En rørende Kathy Bates blev dog Oscar-nomineret for portrættet af RICHARD JEWELLs mor.

Clint Eastwoods film er en hyldest til den kun i overført betydning "lille mand", og samtidig et opgør med et FBI og en medieverden, der lader sig styre af folkestemningen. Eastwood giver sig god tid – og med en spilletid på to timer og et lille kvarter er filmen afgjort for lang. Men det tilgiver man alligevel en aldrende instruktør, som man aldrig helt kan afskrive.