★★★★☆☆
Jane Austen måtte i mange årtier finde sig i at blive betegnet som "kvinde-litteratur", hvilket ikke var et kompliment fra de overvejende mandlige anmeldere. Men både kvindelitteraturen generelt og Jane Austen i særdeleshed har opnået en global popularitet, der slet ikke lader sig begrænse af køn, og diverse vellykkede filmatiseringer har slet ikke gjort interessen mindre.
EMMA hører ikke blandt hovedværkerne, men som filmatiseringen fra 1995 viste, så har det dog indlysende kvaliteter i sin skildring af kærlighedens vilkår i et mandsdomineret klassesamfund.
Anya Taylor-Joy savner den poesi, som Gweneth Paltrow trods alt havde i 1995-udgaven, og derfor bliver det i langt højere grad birollerne, vi interesserer os for. Bill Nighy og Rupert Graves låner veteranernes erfarenhed til denne ganske velproducerede romantiske komedie, men ellers er det, de unge som løber med opmærksomheden.
Flotte fyre som Johnny Flynn, Callum Turner, Connor Swindells og Josh O’Connor får Austen-mændene til at leve, og Mia Goth tegner et rørende portræt af Emmas troskyldige veninde Harriet. Også Amber Anderson som Emmas rivalinde Jane Fairfax gør indtryk.
Autumn de Wildes personinstruktion flirter i passager med det karrikerede, men klarer dog i sidste ende frisag. Vi glæder os over de nydelige kostumer samt et udsøgt soundtrack, der understreger hvor stor en rolle musikken spillede i datidens England.
EMMA kommer aldrig helt på højde med den første udgave fra 1995 og er end ikke i nærheden af Ang Less Oscar-vinder "Fornuft og følelser" med Emma Thompson. Men for fans af genren er den heldigvis god nok til at resultere i en fornøjelig biograftur.
