★★★☆☆☆
Brødrene Grimms eventyr er slet ikke så nuttede, som de Disney-eventyr, der efterhånden definerer genren for de mindste. Netop derfor kan det være vigtig med en varm og venlig grundtone, som en modvægt til de uhyggelige momenter, der ofte knytter sig til historierne.
I Martin Nyborgs iscenesættelse synes grundtonen mest vrængende – uden det komiske overskud, der kunne gøre det acceptabelt for et ungt publikum. Den ellers så talentfulde Karla Rosendahl Rasmussen er sat til at være mopset det meste af tiden.
På samme måde kommer den dygtige Mette Klakstein Wiberg til at fremstår som en grotesk egocentrisk mor og bliver desuden aldrig farlig som heks. Jørgen W. Larsen spiller den ualmindelige vattede fader og Østen Borre Simonsen får som Hans aldrig lov til at folde sin sødmefyldte side helt ud, selvom han er den, som vi kommer tættest på at holde af.
Caspar Juel Berg forsøger at peppe den generelle tristesse op med let overdreven fysisk komik, som man alligevel forstår at værdsætte i denne sammenhæng.
Mari Lassen Kamsvaags scenografi lover mere end den holder, og et spiseligt stakit samt en ovn gør det ikke for alvor ud for et pandekagehus.
Flere børn brokkede sig over, at eventyrets velkendte brødkrummer erstattes af lysende sten, men lidt dramatisk frihed bør man forvente, når man går i teatret. Alligevel virker HANS OG GRETE som et fejlskud i forhold til målgruppen og på trods af potentielt gode skuespillere samt tilløb til en passende scenografi.
(Michael Søby)
