★★★☆☆☆
At undertrykkelse på et eller andet tidspunkt fører til oprør virker som en gammel sandhed i en filmsæson, der omfatter titler som "Les Miserables", "Parasite" og "Knives Out". Tidligere på sæsonen var tilmed dansk premiere på "The Vanishing", der handlede om nogle temmeligt primitive mænd, der passede et fyrtårn og som gradvist udviklede økuller med fatale konsekvenser til følge.
Måske derfor forekommer historien i THE LIGHTHOUSE rigeligt genkendelig, og at der kun befinder sig to mænd på øen denne gang øger ikke umiddelbart spændingen. Men THE LIGHTHOUSE er i al fald mindst ligeså god som "The Vanishing", omend ikke uproblematisk.
Man kan dog fryde sig helhjertet over Jarin Blaschkes sort-hvide billeder, det skaber et nærmest ghotisk univers med filmhistoriens mest væmmelige måge og paralleller til Alfred Hitchcocks fuglene og gyserfilm baseret på Edgar Allan Poes værker.
Robert Pattinson kæmper ihærdigt for at gøre den nyankomne fyrbøder-assistent interessant, men det er og bliver Willem Dafoe, der gang på gang kræver vores opmærksomhed som grusom pruttende søulk med hang til de våde vare.
Instruktøren Robert Eggers antyder kun diskret de homoseksuelle undertoner i historien, men holder sig ikke tilbage, når det gælder voldsscener og andre groteske optrin. Resultatet bliver et klaustrofobisk drama, der i bedste fald kan kaldes fascinerende, men som savner substans og fremfor alt relevans for at kunne fastholde vores opmærksomhed.
