★★★☆☆☆
Daniel Borgman er uddannet på Super 16-filmskolen, og har allerede med film som "The Weight of Elephants" og "At elske Pia" markeret sig som et af dansk films mest særegne talenter. HARPIKS fremstår da også som en specialitet blandt årets danske film, og selvom det kan være svært at begribe, hvad vi skal med den, så må HARPIKS betegnes som et ejendommeligt værk, der gradvist fanger og fascinerer.
Historien omhandler pigen Liv, der bor sammen med sin far og mor langt ude i skoven. Faderens manglende tillid til den moderne civilisation og de mennesker, der bor der, har isoleret den lille familie. At den højgravide mor må holde sengen, gør ikke situationen bedre.
Vivelil Søgaard Holm gør indtryk som den lille pige, der drages mod byen og livet, men som også ønsker at være loyal mod sin familie. Peter Plaugborg er skræmmende god som det uhyggeligt dominerende far, der har en masse gode intentioner, men som ikke i tilstrækkelig grad er sit paranoia bevidst.
En næsten ukendelig Sofie Gråbøl står stærkt som fatalt overvægtige mor, og vi aner tragedien i hendes opgivende blik. Amanda Collin, der vandt flere priser for hovedrollen i "En frygtelig kvinde", har også en hel anden type opgave denne gang som den empatiske kvinde, der prøver at hjælpe pigen Liv.
Sidst men ikke mindst leverer Ghita Nørby et uhyre præcist portræt af den varmhjertede farmor, der har på fornemmelsen, at noget er helt galt, men som først for sent opdager, hvor galt det står fat.
HARPIKS kan ses som en slags økologisk gyser, og synes beslægtet med den amerikanske independent film "Leave No Trace", der tidligere på året var månedens film i Cinemateket. HARPIKS virker dog mere rå i sin tone, og vil således næppe henrykke alle. Men at den er en seværdig kuriøsitet, skal der ikke herske tvivl om.