★★★★★☆
Teater Hund opnåede velfortjente anmelderroser for deres prisbelønnede voksenforestilling DRØMME OM NOGET ANDET, da den spillede på Rentemestervej i Københavnsk nordvest-kvarter. Nu er den på een gang poetiske og groteske forestilling rykket til teatret Får302, og så er det altså bare med at benytte chancen for at se eller gense dette underfundige værk, der hører blandt de mest opløftende oplevelser fra de seneste teaterår.
Petrea Søe har sammen med Julie Maj Jakobsen forfattet forestillingens manuskript og stiller som iscenesætter skarpt på en række absurde og alligevel genkendelige scener, hvor vores behov for at drømme os væk pludselig opstår under de mest aparte omstændigheder.
De tre skuespillere springer ubesværet og alligevel med overrumplende tyngde mellem deres karakterer og gør forestillingen til en både begavet og bevægende teaterleg, der arbejder videre i underbevistheden længe efter, at lyset i salen er gået op.
Forestillingen åbner med, at en kvindelig præst (dybtfølt fremstillet af Karin Bang Heinemeier) pludselig giver sig til at hulke i venteværelset og gør dermed alle andre pinligt berørte. Endelig får hun dog en audiens hos psykologen (Mette K. Madsen) , som hun bruger til at ævle løs, mens psykologen drømmer om en ny bil.
Drømmene manifesterer sig oftest i form af sange. Festligst da finurlige Morten Brovns stemmehungrende men lidet populære valgkandidat fantaserer om "Sommer og sol" under varmluftsbeholderen på toilettet! Mette K. Madsens udmattede stewardesse skal også have luftet andre kropsdele samme sted, mens Karin Bang Heinemeiers stofmisbruger mest af alt synes at mangle fysisk kontakt med et andet menneske.
Morten Brovn er som dorsk drønnert i bogstaveligste forstand ved at kede kæresten – herlige Mette K. Madsen – ihjel med en sindig genfortælling af sin drøm. Og da Brovn – nu i politiuniform – snyder foran i Føtex-køen, bliver det startskudet for Mette K. Madsens furie til at vælte flere års galde ud over ham.
Petrea Søe får med elegance og digterisk sindelag disse og andre episoder til at danne en form for helhed. Lisbeth Burians scenografi har i sagens natur måtte skifte karakter, da scenen i det lille nyhavnsteater er betydelig mindre end på Rentemestervej. Det går til dels ud over forestillingens visuelle kvaliteter, men er samtidig en gevinst i forhold til skuespillerne. Vi kommer helt tæt på og oplever en nærhed, der kan synes næsten grænseoverskridende.
DRØMME OM NOGET ANDET en forunderlig og frydefuld drøm af en forestilling med tre skuespillere, der aldrig har været bedre. Så man kan roligt abstrahere fra virkeligheden i 90 minutter og blot kaste sig ud i dette lyriske univers, som gør os lidt klogere på menneskeheden og os selv.
(Michael Søby)
