★★☆☆☆☆
Teater Får302 hittede i sidste sæson med den på een gang gakkede og geniale “Mussolinis 100 dage”, der – utroligt men sandt – var baseret på en virkelig begivenhed.
Det lille teater ved Nyhavn går med deres seneste forestilling FASHION i kødet på modebranchen – eller måske snarere mode som sociologisk fænomen?
Fire unge finske performance-kunstnere fra Theatre Academy of Helsinki vrikker og vrider sig i sort-gule kostumer med navne på, så vi ikke tvivler lom, at selvpromovering er en del af modefænomenet. To ældre kvinder (teatrets faste duo Birgitte Prins og Charlotte Elizabeth Munksgaard) dukker op i nogle gigantiske lyse gevanter, og påtager sig kontrollen over de fire unges modeopvisning.
Snart forvandler de hvidklædte kvinder sig til modeikoner som Anna Wintour og Karl Lagerfeld. Charlotte Elizabeth Munksgaard boltrer sig i en storslået tyl-ting af forestillingens stjernedesigner Nicholas Nybro, og Birgitte Prins får for alvor skruet op for basstemmen i en ordrig floskelmesse med religiøse undertoner. For er modebranchens ypperstepræster ikke blot magtsyge folkeforfører?
I Anders Carlssons sært matte iscenesættelse bliver hele herligheden dog ganske ensporet og slet ikke så sjovt eller begavet udviklet, som det burde have været. Komponisten Andreas Catjar sørger i det mindste for en vis musikalsk variation.
Otto von Busch og Ralf Wronsovs tekst forekommer ikke dramatisk, og der tales på engelsk, dansk og svensk uden at det for alvor bidrager til noget.
FASHION ender med at fremstå lige så hul som den modeverden, den gerne vil skildre, men det kan der måske være en pointe i?
(Michael Søby)
