★★★★★☆
SPAR DAME blev en overvældende succes for Det Kongelige Teater i sidste sæson, så naturligvis måtte den på repertoiret igen i år.
Kizzy Makiakis er tilbage i sin prisbelønnede præstation som den isnende grevinde, der kæmper med sit eget selvværd i skyggen af sit gigantiske portræt – omend kun udvalgte dage. På samme måde kan man være heldig at opleve Ida Praetorius som den naive men hjertevarme plejedatter – en rolle hun også spillede ved urpremieren.
Den poetiske Andreas Kaas hentede sig også en personlig succes som den spillegale officer, men hans rolle bliver i denne omgang varetaget af to kolleger på skift.
Tobias Praetorius, der i disse år er i rivende udvikling, har allerede fået ros for sin lidenskabelige fortolkning fra flere sider, men denne aften var det den mere ukendte Alexander Bozinoff. Han gjorde hvad han kunne på nuværende tidspunkt og udviste både præcision og vilje, men har endnu ikke den stærke personlighed som danser, der kræves for at kunne løse opgaven til fuldkommenhed.
Men det var også den eneste anke, for SPAR DAME er som produktion betragtet i topform på Det Kongelige Teaters Gamle Scene. Udgangspunktet er ligesom i operaen en novelle af Aleksandr Pusjkin til fortryllende musik af Pjotr Tjajkovskij. Den elegante og passionerede koreografi tegner den unge britte Liam Scarlett sig for.
Jon Morells sofistikerede kostumer klæder forestillingen. Morell er ligeledes ansvarlig for den imponerende stringente og bevidst kolde scenografi, der omgiver dette drama om spillelidenskab og svig.
Vi glæder os over gensynet med den maskuline Benjamin Buza som henholdsvis grevindens barnebarn og officerernes kaptajn, og Vincenco Milletari har i den grad styr på tropperne i orkestergraven.
SPAR DAME er således stadig en fryd for øjne og ører og en pryd for Det Kongelige Teaters repertoire.
(Michael Søby)