★★★★☆☆
Bådteatret danner rammen om en usædvanlig teateroplevelse, der mixer dans og taleteater med udgangspunkt i Lea Vesterby Olesens beretning om to mænds overgreb, da hun var barn.
Pernille Garde Stage Art står bag forestillingen, og Pernille Garde selv tegner sig for ide, manuskript, iscenesættelse og koreografi.
Maria Pi Houmanns sarte og sanselige lysdesign skaber i samspil med Signe Kroghs scenografi et fascinerende rum, hvor drømme og virkelighed på forunderligvis bliver en helhed.
Sherwin Diane Reyes har fra start den helt rette skrøbelighed i sin spinkle krop og den spæde stemme bidrager til, at vi ubesværet accepterer hende både som barn og voksen. Men vi mærker til slut en ny styrke og behovet for at frigøre sig fra rollen som sexobjekt.
Bo Madvig og Jan Vesala er mændene, hun møder på sin vej – både i forbindelse med retssagen og i sine mareridt. På een gang morsomme og uhyggelige.
Mons Niklas Schaks nykomponerede musik kan både virke nænsom og ubehagelig, og begge dele forekommer faktisk lige vigtigt i denne forestilling.
LEAS RUM bekræfter, at det er muligt at lave en danseforestilling selv om så vanskeligt et emne, når blot den kunstneriske integritet er i orden. Det er den heldigvis på Bådteatret.
(Michael Søby)
