★★★★★☆
Ingmar Bergman havde en særlig tilknytning til Malmø, hvor han i en årrække fungerede som kunstnerisk leder af Malmö Stadsteater og hvor han skrev en række af sine tidlige filmiske hovedværker.
På Malmø Opera har man valgt at hylde den store mester med en operaversion af hans berømmede film "Høstsonaten" med Ingrid Bergman i sit livs fineste skuespillerpræstation.
"Høstsonaten" synes også et oplagt valg – dels fordi kammerspil-formatet egner sig godt til scenen og dels fordi den klassiske musik er en integreret del af historien. Filmens stjernekarakter Charlotte er nemlig en feteret koncertpianist, der nu er blevet alene og derfor accepterer en invitation fra datteren Eva, som hun ikke har set i syv år. Hvad Charlotte ikke ved er, at også hendes anden datter, den stærkt handikappede Helena, også vil være der, fordi Eva igennem flere år har passet hende hjemme.
På Malmø Opera er de tre verdener delt skarpt op. I højre side er et aflukket lokale med den handikappede søster, til venstre Charlottes gæsteværelse og på bagscenen i det største rum, koncertsalen, der også har fyldt mest i Charlottes tilværelse.
Sebastian Fagerlunds musik er højdramatisk på en ganske interessant moderne vis. Dirigenten Patrick Ringborg får virkelig brugt sit prægtige orkester, og instrumenter, der i operasammenhænge ofte virker forsømte, kommer pludselig til deres ret.
Gunilla Hemming holder sig reletivt tæt op ad Bergmans ord i sin libretto, og det gør hun klogt i, for de er både gode og velvalgte. Ingmar Bergman var mindst ligeså god til at skrive manuskripter, som han var til at instruere film.
Det eminente operakor optræder som Charlottes publikum, der hele tiden minder hende og os om hendes fortræffeligheder.
Men forestillingen står og falder med solisterne og de er heldigvis alle glimrende. Det er naturligvis umulig at overgå det indtryk, som Ingrid Bergman gjorde i filmen, men Charlotte Hellekant er på sin vis ganske strålende og umådeligt velsyngende.
Som den forsømte datter Eva (på film gestaltet en en forpint Liv Ullmann) imponerer Erika Sunnegårdh. Helene Juntunen er ligeledes rystende god som den handikappede Helena (i filmen uforglemmeligt spillet af Lena Nyman). Frederik Zetterström har ikke mange udtryk som Evas mand, men til gengæld den helt rette lidenskab i stemmen, så rollen alligevel ender med at gøre større indtryk end på film.
"Høstsonaten" – som filmen hed på dansk – har været opført som skuespil på Det Kongelige Teater med Ghita Nørby og Tammi Øst i forrygende samspil.
Med så mange dygtige danske operasangerinder tilknyttet Den Kongelige Opera bør også operaversionen få en chance på den danske nationalscene. Men derfor kan man jo godt begive sig til Malmø inden for at nyde forestillingen i Ingrid og Ingmars fødeland.
(Michael Søby)
