KIRSTEN LEHFELDT
★★★★☆☆
af
Jacob Wendt Jensen
Forlaget Gyldendal
En glad gul forside med et nutidigt foto af en smilende Kirsten Lehfeldt pryder Jacob Wendt Jensens lune og lattermilde biografi om en af Danmarks mest alsidige skuespillerinder.
På under 400 sider er det lykkedes Jacob Wendt Jensen at tegne et vidtfavnende portræt af Lehfeldt – både som privatperson og som skuespiller. Familielivet skildres med både ærlighed og varme, og de nære forhold til datteren Mille samt veninden og samarbejdspartneren Søs Egelind fremstilles med både nænsomhed og livsvisdom.
Jacob Wendt Jensen har ikke blot talt med Kirsten Lehfeldt og hendes nærmeste, men også en lang række af hendes kolleger og andre, der har kendt hende. Nøglerollen som Piaf og det prisbelønnede filmgennembrud i Helle Ryslinges "Flamberede hjerter" får naturligvis særlig omtale, men også reklamefilm og TV-serien Arvingerne bliver der plads til.
Nedslagene i teaterkarrieren forekommer mere tilfældigt, men Jens Kistrups ord om og til Lehfeldt fungerer som effektiv kit i den forbindelse.
Man kunne nu godt have brugt mere omtale af samspillet med Frits Helmuth på Privatteatret i "En anden verden". Stykket, der oprindeligt hed "Shadowlands", huskes også af mange for en bevægende filmatisering med Debra Winger i en Oscar-nomineret præstation overfor Anthony Hopkins. Desuden havde Kirsten Lehfeldts personlige triumf overfor bl.a. Simon Stenspil i "Børn er dumme" på Teater Grob fortjent mere end blot registeromtale.
Jacob Wendt Jensen har formået at få Jørgen Reenberg til at udtale sig om samspillet med Kirsten Lehfeldt i Peter Langdals pragtopsætning af "Tartuffe" på Betty Nansen Teatret, og Reenbergs generøse og indsigtsgivende ord bliver kærligt og klogt honoreret af Kirsten Lehfeldt.
Lehfeldt viser et tiltalende klarsyn med hensyn til egne fiaskoer, og hun har ret, når hun påpeger, at manuskriptet til Helle Ryslinges "Sirup" var det egentlige problem med den film. Hun erkender også, at udendørsversionen af "Glade dage" ikke fungerede, mens man er mere tilbøjelig til at give hendes instruktør ret med hensyn til skuffelsen "Mor og far sidder i grøften".
Jacob Wendt Jensen skriver i et klart sprog, der gør bogen tilgængelig for alle, og en lille håndfuld småfejl (en rolle som omtales både som hoved- og birolle og nogle uheldige kommaer) ændrer ikke ved hovedindtrykket. Dette er en god gedigen biografi med relevant billedmateriale. Bogen yder i det store og hele sin hovedperson retfærdighed, og det er i grunden det allervigtigste.
