★★★★☆☆
På Pantomime Teatret gjorde man allerede tidligere på året et forsøg på at kombinere dansk design og dans, men forsøget fremstod desværre kun delvist vellykket. Bedre går det på Bellevue Teatret, der med Arne Jacobsen som arkitekt nærmest synes bygget til at danne rammen om netop sådan en forestilling, og som faktisk også indgår i den takket være Benjamin La Cours teknisk overdådige scenografi.
Med fornem støtte fra lysdesigneren Sune Andre Verdier, lyddesigneren Jonas Rose Høeg og JA Films visuals bliver Benjamin La Cours scenebilleder moderne levende teater med respekt for de legender, hvis streger præger forestillingens visuelle udtryk. Også Mike Sheridan og Jesper Mechlenburgs medrivende elektroniske musik bidrager væsentligt til forestillingens kvalitet.
I centrum som designeren står Alban Lendorf, den måske mest karismatiske af alle vor mandlige danser. Desværre ofte ramt af skader, hvad hans optræden på Ofelia Plads sidste sommer desværre bar præg af. Men denne aften leverer han varen, og er den rent teknisk ikke lige så imponerende som de store partier på Det Kongelige Teater, så er det dog et klart signal om, at Alban Lendorf er på vej tilbage mod den topform, der for en stund gjorde ham til verdens bedste danser.
René Vinters koreografi udnytter fikst, hvad Alban Lendorf kan lige nu, og giver ham samtidig lov til at vise nye sider af sit (skuespiller)talent. Det skulle slet ikke undre, om en eller flere opgaver af den karakter landede i skødet på Alban Lendorf i de kommende år, for han har både udseendet og udstrålingen til det.
Også de øvrige dansere gør det udmærket i denne opsætning, men det bør ikke herske tvivl om, at aftenens stjerne hedder Alban Lendorf. Man bør dog ikke forvente at se ham helt så afklædt som i pressematerialet – vi er jo trods alt i det nydelige Klampenborg.
Velkommen tilbage og velkommen hjem!
(Michael Søby)
